I Tønder ligger et hvidkalket hus hvor gardinerne er rullet helt ned. Inde bag gardinerne sidder en 11-årig pige og sover i en stol. Nøgen. På sofaen ligger hendes far. Slået ud af druk og kun iført badekåbe. Pigen hedder Nadja. Hun forsøger at hvile sig lidt, efter at faren endnu engang har tvunget hende til sex med to fremmede mænd. Pludselig hamrer det hårdt på døren.
»Det var i virkeligheden lidt som i en dårlig amerikansk film. Vores hus bliver omringet af en masse politibetjente. De banker meget aggressivt på og vil ind. Jeg har ikke noget tøj på. Min far er meget fuld og ligger og sover på sofaen. Da det banker, springer jeg op som en anden vagthund. Min søster er oppe på sit værelse. Persiennerne er rullet helt ned, men i køkkenet kan man kigge ind. Jeg løber ud og kravler langs gulvet og de nederste køkkenskabe. Ser ud gennem døren. Ser de blå dragter, som er uniformer. Jeg styrter ind og vækker min far og siger, at politiet er udenfor. »Hvad vil de?«, spørger han. Jeg siger, han skal gå ud og åbne døren. Så løber jeg op på mit værelse. Jeg kan høre, at de kommer ind i huset. Jeg er rigtig bange«.
Klokken er 18.30 24. August 2005, Nadja er 11 år gammel, og om lidt forandrer hendes liv sig fuldstændig.
Men i virkeligheden starter historien om Nadja ikke her.
