Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Connie Zhou/AP Photo/AP

Overvågning af din computer blev smuglet ind i FE

Hvem har egentlig besluttet, at almindelige menneskers brug af internettet skal overvåges af forsvarets spioner? Svaret blæser i vinden. Og en række politiske ordførere afviser, at de har sagt ja til det.

Hvis du ikke kan huske debatten om, hvorfor det var en god idé at lade overvågning af civil internettrafik flytte sammen med de hemmelige agenter i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), er det ikke din hukommelse, det er galt med. Debatten har aldrig været der.

Det er end ikke muligt med sikkerhed at fastslå, hvornår beslutningen blev truffet og af hvem.

Det er resultatet af Politikens forsøg på at følge sporene bagud: Det ser ud, som om den civile internetovervågning GovCert blev smuglet ind ind i FE af regeringen, uden at nogen rigtig opdagede det, før det for længst var sket.

Nu, mere end et år efter, giver beslutningen ballade, og Forsvarsministeriet vil dele ansvaret med Folketinget.

Forsvarsminister Nicolai Wammen henviser i en skriftlig kommentar til Politiken til et møde for alle partiers retsordførere i Justitsministeriet 15. november 2012, »hvor der blandt andet blev orienteret om, at Center for Cybersikkerhed ville blive organisatorisk placeret under FE«.

Forsvarsministeriets departementschef, Lars Findsen, siger: »Ordførerne havde lejlighed til at komme med kritik. Ingen havde bemærkninger«.

Opfattelsen af at ordførerne dermed havde sagt god for placeringen under FE, blev ordførerne præsenteret for på et møde i Forsvarsministeriet tirsdag.

Politiken har talt med fire partier om mødet tilbage i efteråret 2012. Marie Krarup (DF) husker ikke mødet. De tre andre partier afviser, at de godkendte noget på mødet.

Pernille Skipper, Enhedslisten, siger:

»Det var et rent orienteringsmøde. Vi fik at vide, hvad regeringen gerne ville, men vi blev ikke spurgt om vores mening. Vi har ikke givet tilslutning«.

Simon Emil Ammitzbøll (LA) afviser lige så kategorisk efter konference med partiets daværende ordfører, Villum Christensen.

Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, siger, at Venstre bevidst holdt sig væk fra orienteringsmødet for ikke at blive »fedtet ind i noget«.

It-ordfører Michael Aastrup Jensen (V) kalder ministerens udtalelser »uhørte«: »Det virker, som om man forsøger at fange os med bukserne nede om anklerne. Sådan noget siger man ikke ja til på et orienteringsmøde. Det strider totalt imod den måde, Christiansborg fungerer på«.

Påstanden om, at beslutningen blev godkendt 15. november, strider tilsyneladende også imod et interview med daværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S) i Politiken 27. maj 2012, altså et halvt år tidligere: »Vi samler vores evner til at forsvare os mod cyberangreb under den militære hat – helt konkret under Forsvarets Efterretningstjeneste«, siger Nick Hækkerup da.

Interviewet fik højststående politifolk til at hæve øjenbrynene: Var FE nu på vej til at beskæftige sig med it-efterforskning, spurgte de.

Nick Hækkerup, som nu er sundhedsminister, ønsker ikke at udtale sig, fordi han ikke længere er forsvarsminister.

Den civile netovervågning i GovCert lå før under Videnskabsministeriet.

Men da topforhandlerne fra S, R og SF 3. oktober 2011 steg ned fra Det Sorte Tårn med et regeringsgrundlag, stod der blandt andet heri, at det civile GovCert skulle flyttes over i Forsvarsministeriet.

Der stod ikke et ord om efterretningstjenesten, og GovCert blev placeret som et ’projektkontor’ under Forsvarsministeriets departement. Der lå tjenesten stadig, da Wendler Pedersen-udvalget i februar 2012, barslede med en betænkning om, hvordan Danmarks to efterretningstjenester, politiets og forsvarets, burde reguleres. Udvalget leverede også et forslag til en lov om Forsvarets Efterretningstjeneste. Forslaget nævnte intet om at flytte den civile internetovervågning til FE.

Ekstra millioner til overvågning

En ny oplagt lejlighed til at nævne emnet kom 30. november 2012, da der blev indgået nyt forsvarsforlig. Der var ekstra millioner til den nye fælles civil/militære internetovervågning, nu kaldet center for Cybersikkerhed (CfCS), men i den forbindelse blev FE ikke nævnt. Senere i teksten fremgår det, at »de nye cyberkapaciteter (...) bl.a. skal opbygges i rammen af Forsvarets Efterretningstjeneste«.

Kort tid senere, 18. december 2012, blev Center for Cybersikkerhed oprettet under Forsvarets Efterretningstjeneste.

I februar 2013 blev placeringen under FE for første gang gjort tydelig, da Nick Hækkerup fremsatte forslag til lov om FE. Forslaget nævner, at CfCS er placeret under FE, men ministeriet forklarer, at »FE’s opgaver ændres ikke med lovforslaget«. Placeringen blev ikke diskuteret under Folketingets behandling, og sagkyndige uden for Christiansborg blev ikke bedt om kommentarer, da lovforslaget ikke blev sendt i offentlig høring.

Det gjorde til gengæld udkastet til den lov, som – næsten 15 måneder efter at GovCert blev opslugt af FE – skal regulere internetovervågningen under FE. Og nu er debatten der. En stribe organisationer, fra Dansk Industri til Institut for Menneskerettigheder, er bekymrede over borgernes retssikkerhed, og både rigsadvokaten og rigspolitichefen advarer om, at loven ikke klart definerer, at centret under FE ikke må bedrive efterforskning mod danske borgere i Danmark.

Ifølge forsvarsminister Nicolai Wammen er placeringen i FE ikke til debat:

»Det er den til enhver tid siddende regerings beslutning, hvordan man konkret organiserer de enkelte ministerier«, siger han.

Publiceret 20. marts 2014





Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden

Annonce