Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Hver morgen triller en række store busser med tonede ruder, wifi og aircondition gennem San Franciscos snørklede gader. Bag ruderne sidder hundredvis af medarbejdere, der bliver fragtet ganske gratis til deres arbejdsplads for teknologifirmaer som Google, Apple, Facebook og LinkedIn, der ligger i Silicon Valley små 50 km syd for den californiske storby.
Men i slutningen af januar blev deres busser belejret af en gruppe på omkring 100 demonstranter, der med megafoner og skilte med for eksempel ’Fuck off Google’ proklamerede, at de ville have busserne ud af byen.
