Alternativet er et empatisk parti. Empati er en de seks grundværdier, som det nye parti vil føre politik på. Det ser man med det samme, da syv mænd og seks kvinder en mandag aften mødes for at blive bedre til at samle vælgererklæringer ind for partiet.
»Vi vil gerne høre, hvordan I har det. Hvordan går det for jer derude?«, spørger Maja Krog, kampagneansvarlig for København og certificeret kaospilot fra den uddannelse, som partistifter Uffe Elbæk skabte før han gik ind i politik.
Det går ret blandet for folk. En i flokken gør sig den erfaring, at hendes venner ikke vil skrive under, fordi de ikke ved, hvad Alternativet er – »og fordi jeg ikke kan forklare, hvad det er«. En anden oplever, at »rigtig mange brokker sig, og så bliver man skuffet, når de også siger nej til at deltage i et projekt som det her«. Mens en anden ung kvinde kan fortælle, at hun fik 30 vælgererklæringer i hus på sin højskole, på bare én enkelt morgensamling.
Lige over hovedkvarteret
De 13 frivillige er kaldt til møde lige over partilokalerne. Eller rettere 'lokalet', for Alternativets hovedkvarter i Huset i Magstræde deler partiet med andre. En etage højere oppe ligger cafeen Salon K med gardiner i citronsommerfuglenes lysegule farver – og et stukloft med hjerter, drager og dyr med mange fødder. Baren er lukket, med benene i vejret står stolene på den.
Og så er der gulvplads, masser af gulvplads. Den bruger Maja Krog, da hun vil præsentere de 13 aktivister for nye opgaver. Hun skriver dem ned med sprittusch på A4, fordeler så arkene på gulvet: YouTube. Loppemarkeder (for at rejse penge). Rekruttér frivillige. Løbesedler. Synlighed, Dronning Louises Bro.
»Jeg kombinerer de to«, forklarer Maja Krog, »fordi vi har haft en rigtig god oplevelse og været meget synlige på Dronning Louises Bro«. Så fortsætter hun:
»Lad os nu prøve at gå ud til en opgave, hvor vi umiddelbart har en interesse«.
Folk fordeler sig jævnt ved sedlerne. En ung fyr stiller sig midt imellem 'Løbesedler', 'YouTube' og 'Rekruttér frivillige'. Han er frisk på alle tre. To deltagere går over i et hjørne.
Skriggrønne boaer hjælper
Med folk på plads til nye opgaver går Maja Lund i dybden med den ene: Genkendelighed og synlighed på gaden. At samle underskrifter ind på faste steder giver genkendelighed, bliver deltagerne ret hurtigt enige om.
Christina Hansen, en af de 13 aktivister, fremviser to skriggrønne fjerboaer, der for nylig var en vigtig rekvisit, da hun og en veninde samlede underskrifter på Dronning Louises Bro. De gjorde fjerboaerne fast til en stige, som de dernæst forsynede med partiets plakater. Synlige langt væk og pirrende for nysgerrigheden gjorde boaerne deres til en succesfuld kampagne på broen.
»Vi tænkte, at det måske ville være kikset, hvis vi ligefrem tog fjerboaer på. Men i Alternativet har vi en værdi om at være generøse, og jeg forbinder fjerboaer med at være generøs. Måske er det pjattet, men det virkede«, siger Christina Hansen.
Således inspireret vil mødeleder Maja Krog nu lodde entusiasmen blandt folk. Hun stiller sig midt i lokalet:
»Brug nu jeres krop til at tilkendegive, hvor I er henne. Og placér jer i lokalet efter hvor lang tid I vil brug på at samle underskrifter i den kommende uge«, siger hun.
Hun tager hænderne over hovedet, smiler bredt og fortsætter:
»Gør sådan her, hvis I har det sådan, at I vil sætte super meget tid af. Og gå så ned i denne her ende af rummet«.
Så kryber hun let sammen, retter hovedet ned mod maven og tager hænderne helt ind til kroppen:
»Men har I sådan, at ja-ja, jeg vil da godt poste et opslag på Instagram og Facebook, så gør I sådan her og går ned i den anden ende af rummet«.
Med hænderne højt over hovedet går alle de 13 aktivister ned i den entusiastiske ende af rummet.
'Må ikke kontaktes'-klistermærker
Før turen går på gaden, præsenterer Maja Krog en spilleregel. Hun finder en stak klistermærker frem. Mærkerne viser Alternativets logo streget over med skriggrønt.
»Hvis I møder folk med sådan et, må I ikke kontakte dem, for så har de allerede været kontaktet. Sæt også mærkaterne op i opgange, hvor I har været«, siger hun.
»Jeg er ikke helt lykkelig over, at sådan nogle mærkater kommer til at hænge rundt omkring«, svarer en af de 13 aktivister.
»Ja. Men det er der ikke noget at gøre ved«, smiler Maja Krog tilbage.
Kaos på Borgen giver momentum
To og to går aktivisterne ud i aftenmørket. Sophie Løhr og Majken Meedom har vidt forskellig baggrund. Løhr underviser i erhvervsøkonomi og har i et år været en del af Uffe Elbæks gruppe af frivillige. Meedom er syerske og havde aldrig betjent en computer, da hun hørte Elbæk i radioen og blev tændt af Alternativets tanker om bæredygtighed. To måneder senere skriver hun nu nyhedsbreve og er tovholder for Alternativets frivillige over hele København.
De to aktivister går mod Storkespringvandet. Sophie Løhr har sat et klistermærke fast på sin pande. Ved springvandet ser de tre unge fyre.
»Hej, vil I ikke støtte demokratiet?«, spørger Sophie Løhr.
Det vil de tre for så vidt gerne, en af dem også med en vælgererklæring. En anden er makedoner og kan ikke skrive under. En tredje vil ikke, han får et klistermærke.
»Jeg spørger sådan her, fordi det er vigtigt at fortælle, at det ikke er en stemmeseddel, men en støtteerklæring om, at vi må stille op. Det er ikke alle, der ved, at man skal være opstillingsberettiget«, forklarer Sophie Løhr.
»Jeg kan godt mærke, at der er mere momentum nu, fordi der har været så meget kaos på Borgen – med DONG-sagen og med SF. Flere har fået den holdning, at det der sker lige nu ikke er godt nok. Jeg kan også mærke, at folk begynder at tage os seriøst – at vi virkelig vil noget andet«, siger hun.
»For mig har det virket at sige, at det for mig ikke er nok bare at være utilfreds, men at jeg også vil være med til at starte noget andet. Hvis jeg bare kan plante et lille frø i folk – om en ny politisk kultur og om bæredygtig omstilling – så synes jeg, at jeg har opnået mere end med 500 mandater på Borgen«, siger Majken Meedom.
Dagen forinden var hun sammen med den større familie.
»Jeg prøvede også at hverve min svigerfar i går. Men han sagde: »Nej, jeg støtter ikke Uffe Elbæk, han er ikke min kop te«. Og jeg sagde: »Nej Finn, for fanden, det er jo ikke Uffe Elbæk, du støtter. Det er demokratiet!«.
»Så gik jeg ikke længere, for så kunne han få lov at sidde der, mens alle de andre skrev under«.
Majken Meedom kigger op mod et neonskilt på Strøget. Og kigger ned igen med et smil:
»Og jeg skal også nok få svigerfar med«.
Publiceret 18. april 2014.