Digteren Peter Laugesen klatrer op på en rød lift, som hæver ham op under loftet. Så fisker han en kulstift frem og skriver med sin dansende, men let læselige skråskrift på den store hvide væg:
» Det er alle de almindelige ord, der bærer os ...«.
Han standser op og skuler til ordene mellem de lange grå hårtjavser, der hænger som gardiner foran hans ansigt. Jeg tænker, at det nok er bedst at lade ham arbejde i fred.
Det er et par uger siden. På det tidspunkt har jeg ingen anelse om, hvor disse ord skal bære os hen. Bortset fra liften er der stadig tomt i det her vinduesløse lokale under Den Sorte Diamant.
