»Jeg så ham i øjnene to gange den dag, men jeg ved ikke, om jeg kan genkende ham nu«, siger Lars Hedegaard, når han genkalder sig, hvad der skete 5. februar 2013 klokken 11.21 ved Hedegaards bolig på en søvnig villavej på Frederiksberg, op til Roskildevej, tæt på Zoologisk Have og over for en kirkegård, hvor hundeejere har frit løb.
Lars Hedegaard er kendt for sin krasse kritik af islam, men havde kun oplevet spredte tilråb og trusler, som »jeg ikke havde hæftet mig ved eller gjort noget ud af. Dem, der truer, gør jo ikke noget. Det er de tavse, man skal være bange for«.
Han boede på den fredelige Pelargonievej i en lejlighed på 1. sal i et 20-30 år gammelt bolig- og erhvervsbyggeri, havde ikke skjult adresse og var ikke overvåget af PET. 4. februar 2013 var han gået tidligt i seng, men blev vækket ved halvtitiden af lyden af dørtelefonen. Den var delvis ude af drift, så han gik hen til vinduet og så ned, men der var ikke nogen.
»Da vidner senere har forklaret, at de har set nogen luske rundt i dagene op til attentatet, så tænker jeg naturligvis nu, at det kan have været gerningsmanden, der ringede på. Pakkeposten kommer jo også ud om aftenen«, siger Hedegaard.
