På vores hjemlige breddegrader forbinder de fleste mennesker buddhisme med kronragede fredfyldte munke klædt i orange gevandter samt postkortsmukke illustrationer af templer og asiatiske naturlandskaber. Men billedet holder ikke længere.
En stærk nationalistisk understrøm har i særligt Myanmar og Sri Lanka fået visse kredse af munke til at skifte pacifismen ud med rå vold og hårde retoriske udfald mod muslimer.
De seneste par uger har Sri Lanka oplevet nogle af de værste religiøse uroligheder i flere årtier, hvor mindst 3 mennesker er blevet dræbt og op mod 80 såret i området omkring byen Aluthgama.
Årsagen var umiddelbart et banalt skænderi mellem en buddhistisk munk og en ung muslimsk mand, men det blev den gnist, der antændte flere måneders opsparede spændinger.
Skænderiet fik den buddhistiske bevægelse Bodu Bala Sena til at arrangere en demonstration sidste søndag, der endte med, at rasende folkemængder gik gennem muslimske kvarterer, mens de råbte antimuslimske slagord og satte ild på huse og butikker primært ejet af muslimer.
New York Times skriver, at tre moskeer og flere muslimske bedehuse ifølge uofficielle rapporter blev brændt af.
»De kæmpede med os ansigt til ansigt i to timer. Politiet dukkede ikke op, før folk var blevet slået ihjel«, fortalte en muslimsk mand til avisen.
Bevægelsen Bodu Bala Sena blev dannet forrige år af to munke, som ikke mente, at de etablerede politiske partier gjorde nok for at beskytte buddhismen mod det, de opfatter som en muslimsk trussel. Bodu Bala Sena betyder direkte oversat ’buddhistisk magtstyrke’, og bevægelsen er gået til kamp mod blandede ægteskaber mellem muslimer og buddhister, halalslagtet kød og retten til at bære burka.
Ifølge antropolog Mikael Gravers fra Aarhus Universitet er modstanden begrundet i en forestilling om, at muslimer føder flere børn end buddhister, og at muslimer med deres egne regler om bl.a. halalslagtet kød fjerner forretningsgrundlaget for mange buddhister.
»Der er opstået et billede af, at buddhismen er trængt, og at de er truet på deres religion, identitet, økonomi og nationalitet«, siger Mikael Gravers.
Cirka 70 procent af befolkningen i Sri Lanka er buddhister, mens kun 10 procent er muslimer. Mikael Gravers vurderer, at de radikale munke kun udgør en lille gruppe, men at påstanden om en muslimsk trussel appellerer til bredere dele af befolkningen.
Flertal frygter mindretal
Den vurdering er Iselin Frydenlund enig i. Hun har forsket i srilankanske forhold og er religionsforsker på Norsk Center for Menneskerettigheder.
»Følelsen af, at buddhismen er truet – hvad enten dette er reelt eller ikke – skyldes oplevelsen af en global konkurrence om såvel økonomi som religion«, siger hun.
Iselin Frydenlund peger på, at mange muslimer i Sri Lanka rejser til lande i Mellemøsten for at arbejde, og at en stor del af dem kommer hjem med »en stærkere muslimsk mentalitet« og en bevidsthed om at være en »del af et globalt muslimsk netværk«, som hun udtrykker det.
Det kan være en medvirkende forklaring på, at spændingerne de seneste måneder er taget til.
Men den radikale buddhisme har ifølge hendes vurdering også grebet om sig, fordi ingen politiske partier i Sri Lanka tør gå imod den.
»For alle partier kan det blive et trumfkort at fremstå som den, der beskytter buddhismen. Derfor får den i virkeligheden lille kerne af radikale buddhister lov til at operere næsten frit«, siger hun.
Deres virke har samtidig konsekvenser ud over Sri Lankas egne grænser. For i Myanmar – der tidligere hed Burma – er der de seneste år opstået en lignende militant retning i buddhistiske munkekredse, og radikale munke i Myanmar og Sri Lanka har flere gange besøgt hinanden.
Målt i antallet af døde har de religiøse spændinger i Myanmar været langt værre end i Sri Lanka. I 2012 kom det til sammenstød mellem buddhister og muslimer i delstaten Rakhine, hvor op mod 200 mennesker blev dræbt, og omkring 140.000 blev fordrevet, langt hovedparten muslimer. Året efter spredte volden sig til den centrale del af landet. De værste uroligheder foregik i byen Meiktila, hvor et drab på en buddhistisk munk førte til, at en stor folkemængde raserede muslimske kvarterer, hvor mindst 44 døde, heriblandt 20 elever og flere lærere, der blev massakreret på en muslimsk skole.
Hård diskrimination
De religiøse spændinger er i særdeleshed gået ud over den muslimske minoritetsgruppe rohingyaerne, som siden 2012 har været henvist til at bo i afsidesliggende landsbyer uden mulighed for at arbejde og komme på hospitalet. I foråret udviste myndighederne i Myanmar organisationen Læger uden Grænser, som havde givet landsbyerne medicinsk hjælp. Efter et besøg hos rohingyaerne tidligere på året tøvede New York Times’ klummeskriver Nicholas Kristof ikke med at kalde deres landsbyer for »nærmest koncentrationslejre«.
Mikael Gravers fra Aarhus Universitet konstaterer i den kommende bog ’Burma/Myanmar – Where Now’, som han skriver sammen med Flemming Ytzen, journalist på Politiken, at de seneste års uroligheder i Myanmar angiveligt blev anstiftet og måske ligefrem organiseret af den radikale buddhistiske organisation med navnet 969.
Den har stort set identiske synspunkter med Bodu Bala Sena i Sri Lanka og har udviklet sig fra at være en forsamling af radikale munke i udkanten af det myanmarske samfund til at være en landsdækkende bevægelse, der opfordrer til boykot af muslimske varer. Ifølge New York Times bliver organisationens budskaber spredt gennem prædikener over hele landet, der tiltrækker tusindvis af mennesker, og dvd’er med prædikenerne bliver samtidig vidt distribueret. Templer tilknyttet organisationen åbner desuden medborgerhuse og har søndagsskoler for 60.000 børn.
Organisationen 969 bliver ledet af munken Ashin Wirathu, som landets militærjunta tidligere har holdt fængslet i otte år for at sprede had. I en prædiken sidste år betegnede han massakren på elever og lærere på den muslimske skole i byen Meiktila som et tegn på styrke.
»Hvis vi er svage, vil vores land blive muslimsk«, sagde han ifølge New York Times.
Modstanden mod muslimer i Myanmar har tråde tilbage til kolonitiden, hvor muslimer blev opfattet som håndlangere for briterne. Ligesom Bodu Bala Sena i Sri Lanka påstår organisationen 969, at muslimer føder flere børn end buddhister, og derfor udgør de i organisationens optik en trussel – også selv om 89 procent af befolkningen i Myanmar er buddhister.
»De radikale munke fokuserer på deres egne nationale forhold, men de henviser også til, at buddhismen er forsvundet i Indonesien, samt at der kun er få reminiscenser af buddhisme tilbage i Indien, og at buddhister bliver angrebet af muslimer i det sydlige Thailand«, siger Mikael Gravers.
Vold mødt med tavshed
Til trods for de mange døde, som optøjerne i Myanmar har resulteret i, har volden kun skabt beskeden kritik blandt mere traditionelle buddhister. Dalai Lama sagde sidste år, at det burde være »utænkeligt« at dræbe i en religions navn, men ellers har der næsten været stille.
I en rapport om den buddhistiske vold i Myanmar forklarede organisationen International Crisis Group sidste år tavsheden med, at almindelige mennesker i landet, der ikke bryder sig om de radikale munke, er nervøse for at blive opfattet som kritikere af buddhisme, og at denne tilbageholdenhed også gælder selv prominente munke i Myanmar.
»De er bange for, at det giver bagslag og holdes tilbage af et generelt tabu mod at kritisere andre munke, specielt dem fra andre sekter, eller også er årsagen, at mange af de mere ortodokse munke lever fuldkommen tilbagetrukket fra det almindelige liv«, står der i rapporten.
Omvæltninger
Mens den radikale retorik mod muslimer er den samme i Myanmar og Sri Lanka, er de politiske forhold vidt forskellige. Sri Lanka er et demokrati med autoritære træk, mens Myanmar modsat er ved at åbne op politisk og økonomisk efter at have været et stærkt undertrykkende militærdiktatur.
Den norske religionsforsker Iselin Frydenlund mener, at de mange omvæltninger i Myanmar kan være en årsag til, at dele af befolkningen støtter op om landets radikale munke.
»Buddhismen kan give et holdepunkt i en verden, som forandrer sig stærkt. Man kan heller ikke sige sig fri for den mistanke, at de radikale munke også støttes af kræfter i militæret, som ønsker at bevare diktaturet, og som derfor ser en interesse i at skabe uroligheder, der kan forstyrre demokratiseringsprocessen«, siger hun.
Indtil videre har de religiøse spændinger i Myanmar ført til, at der har været en skarp stigning i antallet af muslimer, der er flygtet fra landet. Desuden er buddhister blevet angrebet ved enkelte lejligheder i Malaysia, Bangladesh og Indonesien som hævn for overfaldet på muslimer i Myanmar. Sidste år blev et af buddhisternes mest hellige steder, Bodh Gaya i Indien, hvor Buddha ifølge fortællingen blev oplyst, ramt af et bombeangreb.
»Disse hændelser er en advarsel om, at spændinger mellem buddhister og muslimer og vold kan sprede sig til resten af regionen«, advarer International Crisis Group i sin rapport.
Publiceret 24. juni 2014
