Langt inde i Bjergets minegange går Adrián Torrojón hen til et lille alter.
Luften bærer fugt med sig. Små vanddråber klæber til klippeloftet over hans hjelm. Han stikker en hånd, hvis fingernegle er kulsorte, ned i sin lærredssæk og trækker en håndfuld blomster op, som han sætter i to vaser på alteret. Så tænder han to små hvide stearinlys og slukker sin pandelampe.
Et øjeblik lukker mørket sig næsten omkring ham.
I sækken har han også en plastikflaske med rødt skruelåg.
