Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
»Bare vær Stevie Nicks«.
Var det virkelig det, hun sagde? Ja, det var det.
’Hun’ er amerikanske Tavi Gevinson: 18-årig iværksætter, redaktør af webmagasinet Stylerookie.com, forfatter, skuespiller, trendsætter og alt i alt noget af det yngste og mest tjekkede, man kan støve op lige nu.
I 2012 holdt hun en TED-talk, hvor hun talte om at finde sin egen stemme som kvinde og feminist i en kultur, hvor idealerne konstant kredser om det fejlfrie, det perfekte. Til slut opsummerede hun sine pointer i ét enkelt godt råd til sine medteenagere i generation Quirky-and-Cool. Og det var altså at være – Stevie Nicks.
