Det begyndte med et trafikuheld. En novemberdag i 2010 kørte en fodboldspiller fra den norditalienske klub US Cremonese alvorligt galt i sin bil, kort tid efter at have spillet mod Paganese i den tredjebedste række. Pludselig var manden blevet svimmel. Derfor tog politiet en blodprøve, og det var reelt set den, der startede den seneste store skandale om matchfixing i Italien – ’Calcio Scommesse’ eller ’Operation: Det sidste væddemål’ går den under.
Testen viste spor af sovemidlet Lormetazepam. Det samme gjorde prøver fra yderligere fire Cremonese-spillere, der havde følt sig groggy under og efter kampen mod Paganese. Hurtigt rettede efterforskerne mistanken mod målmand Marco Paolini. Og hurtigt afslørede telefonaflytninger, at de kiggede den helt rigtige vej:
Paolini havde fået penge af et internationalt matchfixingsyndikat for at sikre, at Cremonese tabte. Da han ikke formåede at overtale et par holdkammerater til at være med på svindelnummeret, forsøgte han at klare opgaven på en mere utraditionel måde. Han bedøvede en række medspillere, formentlig ved at putte sovemiddel i pauseteen eller vandflaskerne.
Men aflytningerne afslørede meget mere end det. Matchfixingnetværket viste sig at have forbindelser til talrige italienske klubber – også i den bedste række, serie A. Politiet aflyttede mere end 210.000 telefonopkald, godt 150 personer var under mistanke, og hundredvis af kampe i Italiens professionelle ligaer blev analyseret. Trådene førte mange tusinder af kilometer ud over de italienske grænser og endte et sted i Singapore, som viste sig at være det storkriminelle syndikats base.
