Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Pyyh, her er varmt«, stønner en lille rund mand med håret strittende i alle retninger. Han står midt i mylderet ved buffeten, hvor der er dækket op med kaffekander, plastikkrus og skåle med nødder og rosiner.
Lokalet er tætpakket med mennesker – 300 statister, der er mødt op på Bremen Teater i København for at spille publikum i ’Comeback’, en ny film med Anders W. Berthelsen, der kommer i biograferne til foråret.
Ved indgangen står en kvinde med en walkie-talkie og råber forsamlingen op: »Er I ikke søde at rykke tilbage?«.
Det er filmens caster, Anne Serup Kjærhauge, der denne aften zigzagger rundt mellem statisterne for at sørge for, at optagelserne glider, som de skal.
