To bævere står på bordet. Med opspilede øjne kigger de ud over det lille lokale, hvor en snes mennesker er ved at samle sig.
De står meget stille. For de er udstoppede. Den største, en han med kælenavnet Günther, ser lidt selvbevidst fornærmet ud. Som om han ved, at dette møde drejer sig om ham. Eller i hvert fald om hans art.
De fremmødte i Naturstyrelsens hus i Gribskov i Nordsjælland har en interesse til fælles: bævere. En del er ansat i Naturstyrelsen. Andre er frivillige, der gerne vil hjælpe til med at finde ud af, hvor mange bævere der egentlig er i det nordsjællandske, tre år efter at Naturstyrelsen blev færdig med at udsætte 24 tyske eksemplarer. Det bedste bud lige nu er, at de er blevet til 27-28 stykker, måske lidt flere. Tre er fundet døde, men til gengæld er der formentlig kommet unger til.
Det er tid til den halvårlige bævertælling. De i alt 21 personer vil gerne tilbringe en time eller to siddende bomstille i kold rusk ved skumringstid – og flere af dem igen næste morgen ved daggry – for at se, om de kan få øje på nogle af dyrene. Allerhelst med unger, så man kan få bekræftet, at bestanden vokser og trives.
