0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Lars Just/Freelance
Foto: Lars Just/Freelance

Nogle kalder det crews. Andre for kollektiver. Ingen er alene

Ét band er et fængsel. At være med i fire bands er frihed. Den danske musikscene er lige nu - fra hiphop til støjrock – præget af store grupper og flydende fællesskaber, der er uafhængige af den gamle musikindustri.

FOR ABONNENTER

Der står en enkelt mand forrest på scenen i stroboskoplyset. Alle de andre står sammen langs bagtæppet og følger med. Lidt hulter til bulter. Nogle har armene om hinandens skuldre, en danser i skyggen. Det er de følsomme unge mænd i det ni mand høje Hukaos.

I baggrunden bliver der krammet og jublet, da den ene mand træder hen til kanten af scenen på Store Vega og begynder at synge. Det er Thøger Dixgaard. Med en blød popmelodi over skødesløse keyboardtoner kalder han sommerens melankoli frem på en råkold aften:

»Det ikk’ for sjov at du alene/ det ka’ alle mennesker se/ du har en drøm om at forsvinde/ men det der ingen der vil lægge mærke til/ bevæg de former/ bevæg de former«.

Det er en fredag i november, og jeg er til arrangementet #Nyting. Her er en række af de mest markante nye dansk hiphop og r’n’b-crews samlet. Efter Hukaos går Nørrebro-rapperne fra B.O.C. på, og umiddelbart inden har Cheff Records med Kidd og Klumben pisket stemningen op hos det meget unge publikum i den fyldte sal.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce