Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Det var i dagene lige efter jordskælvet 12. januar 2010, at Jean Louis Elie Joseph blev ’præsident’ for det, der skulle blive den største flygtningelejr i Port-au-Prince.
Alt var kaos, ingen kendte omfanget af ødelæggelserne, mange døde lå fortsat gemt i murbrokkerne, og Acra-lejren var bare nogle telte på et stykke land, hvor desperate mennesker søgte tilflugt.
På et tidspunkt begyndte hunde at slæbe lig ind i lejren, fortæller Jean Louis Elie Joseph.
»Så jeg sørgede for, at de blev begravet. Og så blev jeg leder«.
