Det er ikke ligefrem tavshed, der plager franskholdet i 2. g, da lærerinden træder ind i det stærkt oplyste lokale med sit bonjour.
Et par fingre springer straks i vejret langs rækkerne af sorte borde, hvor hovedbeklædningen varierer fra hue til tørklæde. En fyr med sort kasket melder sig højlydt og flere gange klar til interview. Og heller ikke blandt pigerne med tørklæder synes talelysten hæmmet af, at det er en avis, der er fulgt i hælene på læreren og inviterer elever af forskellig etnisk herkomst til interview uden for klassen på tredjesalens balkon på Ørestad Gymnasium, hvor den store hal ligger hen i dagslys og byens skyline står tegnet i gymnasiets mægtige glasfacade.
I sidste uge greb fransklæreren ugens store emne i flugten – attentatet på Charlie Hebdo – og lagde det ind i undervisningen om den franske republik og kampen for sekularisme. Så tankerne er tænkt. Og da en pige på bageste række iler til med et »Er der plads til en til med tørklæde?«, er interviewholdet fuldtalligt.
Under interviewene giver eleverne alle udtryk for, at det franske magasin Charlie Hebdo skal have ret til at trykke satiriske tegninger af profeten Muhammed. Men måske har deres daglige erfaring med anvendt ytringsfrihed alligevel sat sig spor. For omvendt mener ingen af dem, at Jyllands-Posten skal genoptrykke Muhammedtegningerne.
