Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Udkantsnettet: Hallo, hvor er I henne?

For få år siden havde sociale netmedier som Arto og Habbo hundredtusinder af brugere. Nu er medierne virtuelle spøgelsesbyer, hvor antallet af indbyggere nærmer sig nul. Men hvem bliver hængende i internettets svar på Udkantsdanmark?

De efterladte sodavandsdåser vidner om, at her engang blev holdt velbesøgte poolfester på Habbo Hotel. Men nu står liggestolene tomme, og jeg er den eneste, der svømmer rundt i bassinet.

Habbo Hotel er blevet til en virtuel spøgelsesby. En sandhed, Elinor, der er en robotstyret bartender ved poolen, har svært ved at indse. Hun lader sig tydeligvis nemt stresse.

»Intet er så dejligt som en dag ved poolen ... bare så ked af, at jeg er nødt til at arbejde hele tiden«, siger kvinden i bikini bag disken.

Jamen Elinor, du har jo ingen kunder ud over mig?

Hun er god til at snakke udenom, og hun tilbyder mig fluks en cola. Jeg tager imod og lader hende leve i troen på, at poolfesterne stadig er hotte her. Men nogen er altså nødt til at ødelægge hendes illusion snart, for dommedag nærmer sig bogstaveligt talt.

Habbo Hotel lukker og slukker til april i Skandinavien. Det finskbaserede virtuelle fællesskab for teenagere blev grundlagt i 2000, og alene i Danmark deltog en kvart million børn og unge tilbage i 2008.

Nu, mens jeg er logget ind som figuren O-B-H en onsdag middag, er vi 20 brugere online samtidig. Det tal har engang været på 3.000-4.000. Og det er ikke kun Habbo, som har tabt mange af sine brugere. Tidligere store sociale medier som Myspace, NationX og Arto har oplevet den samme masseudvandring.

Spøgelsesbyer for sårbare

I dag ligger den slags sites næsten øde og forladt. Som en slags udkant på internettet. Ifølge Anni Marquard, der er daglig leder hos Center for Digital Pædagogik, kan man da også drage paralleller mellem de virtuelle spøgelsesbyer og virkelighedens Udkantsdanmark.

»De tidligere store sociale medier er blevet ’udkantssites’, hvor de, der ikke er med på vognen, hænger ud. Det er ligesom de mennesker, som bliver boende i Udkantsdanmark. De flytter ikke væk, fordi de ikke er med på uddannelse og hele det moderne liv i storbyerne. Så bliver man boende i eksempelvis Nakskov«, siger Anni Marquard.

»Vi har erfaring med, at en del af brugerne på Arto og Habbo ikke orker at være på Facebook og hele tiden skulle vise deres resultater fra uddannelser og så videre. Men man kan ikke sige, at alle på Arto bor på landet. Der er også mange fra Aarhus, for eksempel«.

Anni Marquard rådgiver udsatte og sårbare børn og unge på internettet. Og hun mener, at det ofte er unge med den slags problemer, der bliver i de virtuelle spøgelsesbyer, fordi stederne er et frirum.

»Mange, som ikke trives hverken fysisk eller digitalt med at vise sig selv frem og ikke har et så stort selvværd, har et frirum på nogle af de her platforme. Her kan de få en anonymitet, hvilket kan være svært på Facebook«, siger Marquard.

En chat med Arto-brugere

Men der er altså også dem, som bare synes, det er sjovt at beholde sin profil på de efterladte sociale medier for at dykke ned i ungdomstiden igen, lyder det fra Marlene Charlotte Larsen, der forsker og underviser i sociale medier og digital ungdomskultur ved Aalborg Universitet.

»Unge i dag – altså dem i starten af 20’erne – har et arkiv over ungdomslivet her. Det havde min generation for eksempel ikke. Der er en nostalgi i at dykke ned i, hvad man lavede som teenager«, siger Marlene Charlotte Larsen.

»Hvis man finder en gammel dagbog, så smider man den heller ikke ud«.

Næste stop på min opdagelse i de virtuelle spøgelsesbyer er ungdoms-internetmødestedet Arto. Engang det største af sin slags i Danmark med over en halv million brugere i alderen 13 til 17 år.

Da jeg selv var 15 år, var stort set hele min 9.-klasse på Arto. Det var her, jeg lærte at lave selfies, hvor man lod, som om man skulle klø sig i nakken med den ene hånd, selv om det i virkeligheden var en undskyldning for at spænde fugleklatterne på overarmen. Og det var her, man skrev »kiggede lige på din profil« i hinandens gæstebøger, når man fandt en sød pige.

I dag er det en kort- og rødhåret kvinde på 29 år, der kalder sig for Bailey-freak, som først fanger min interesse. Mest på grund af hendes alder, fordi hun er noget ældre end målgruppen. Vi er kun 180 brugere online en hverdagsaften klokken 20.00.

I Bailey-freaks profiltekst står der blandt andet, at hendes hund hedder Laidy, og at hun selv har følgende aliasser: smukke, sveske, søde, seje, tøzzen og Anni.

Jeg spørger hende, hvor længe hun har haft en profil, og hvorfor hun er herinde. Hun er hurtig til at svare på min besked.

»det har jeg haft i nogen år ... og har den ik til noget bestemt, er her bare«, skriver Bailey-freak.

»jeg er oz på facebook, jeg er mere på fb end jeg er her ... og har ik lagt mærke til hvor mange der er her, og er her heller ik særlig tit.. er her kun for hyggens skyld«.

Men har du slet ikke lagt mærke til, at mange er forsvundet herinde?

»det er ik noget jeg har lagt mærke til«, lyder det kort.

For en anden 20-årig pige, der ønsker at være anonym, betyder det ikke så meget, at Arto er blevet til en spøgelsesby.

»jeg passer nu bare mig selv jeg er ret så ligeglad med om jeg kan skrive med 4 mennesker eller 400 ...«, skriver den 20-årige.

»Jeg er her mest a alt på grund af kedsomhed. Det er nemmere at finde folk herinde end på facebook da man ikke skal søge efter et navn. Jeg tænker også selv lidt på om arto er spild af tid, da der er så mange herinde der kun tænker på en ting ...«

Hvad ville det betyde, hvis Arto lukkede helt?

»det ville ikk gøre mig noget da jeg bare sidder her med min Sociale angst og ja bare prøver at komme igennem hverdagen...«.

Ingen Låsby-Svendsen på nettet

Forsker og underviser i sociale medier Malene Charlotte Larsen kalder Arto for ’stedet’, inden Facebook kom og snuppede alle brugerne.

»Det var nærmest hele Danmarks ungdom, som var derinde engang. Det var det største mødested herhjemme – det var før, der var noget, der hed et socialt medie. Det var der, man hang ud og mødtes. Det var stedet«, siger Malene Charlotte Larsen.

At de efterladte sociale medier gør nettet til verdens største skraldespand af informationer og billeder, er ikke et problem, mener Jakob Linaa Jensen, forskningschef i sociale medier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. For nettet er uendeligt.

»Men hvis det var en by i virkelighedens verden, ville borgmesteren nok kræve at få revet de tomme bygninger ned, inden Låsby-Svendsen kommer og overtager det. Men der er uendeligt med plads på nettet, og der findes ingen Låsby-Svendsen der«, siger Linaa Jensen.

App-udvikler Martin Bay Pedersen kender til overvejelsen om at lukke sin virtuelle spøgelsesby ned. Han oprettede i 2003 en chatside for børn og unge i alderen 12-25 – NationX – og opnåede i 2006 at få 75.000 medlemmer.

I dag er der kun 1.300 af dem tilbage. Eller tilbage er nu så meget sagt. For der blev kun skrevet tre dagbøger på NationX i 2014, og det senest uploadede fotoalbum er fra en koncert af rapperen Jokeren på Smukfest i 2009.

»Jeg holder kun NationX i live, fordi brugere skal have mulighed for at få adgang til deres billeder og filer. Men jeg overvejede at sende en mail rundt til de tilbageværende brugere sidste år og sige, at jeg lukkede NationX ned«, siger Martin Bay Pedersen.

I de fem dage, hvor jeg har haft en profil derinde, har der kun stået ’1 medlemmer online’ i venstre hjørne. Altså mig. Men en fredag eftermiddag får jeg pludselig selskab i 5 minutter.

Desværre kan jeg ikke se, hvem det er, og jeg slår derfor en efterlysning op på sitets opslagstavle:

»Efterlysning: Hvem er du, som er online netop nu – fredag d. 20. feb. 2015 kl. 14.30? Svar endelig. Der er lidt stille herinde nemlig«.

Ingen har svaret mig endnu. Men to uger efter at jeg oprettede en profil på NationX, har 17 nye lavet en profil. 7 af dem kommer enten fra Hjørring eller Aabybro i Nordjylland, og to har efterfølgende valgt at lukke profilerne ned igen.

Og måske er det ikke så underligt, at mange af de nye brugere kun kommer fra to byer, fortæller Jakob Linaa Jensen.

»Nogle gange bliver de tomme fællesskaber kapret af forskellige grupper, som bruger det til sådan noget slumstormer-agtigt«, siger Linaa Jensen.

Han nævner det internationale sociale netværk Orkut som et eksempel på en kapring, fordi flere brasilianere på et tidspunkt overtog sitet. Det har medført, at Orkut nu er blevet til et fuldstændig portugisisksproget netværk.

Når dommedag kommer

Tilbage på Habbo Hotel forlader jeg den kedelige poolfest og bevæger mig i stedet over i festlokalet.

Det er også her, halvdelen af de 20 brugere, som er online, hænger ud. En bartender byder mig på latte, sort kaffe, te og neskaffe.

Men da jeg kan se, at de andre ikke har en kop i hånden, men i stedet enten sidder i de skriggrønne sofaer med solbriller på eller står ude på dansegulvet og snakker, takker jeg nej.

»Er det her, der er fest«, spørger jeg i stedet i et håb om at falde i snak med nogle af figurerne, som brugerne fra den virkelige verden styrer og taler igennem på Habbo Hotel.

En mandlig figur med nissehue og en lyseblå skjorte svarer mig:

»Ja, det er festrummet. Her kan folk hygge sig eller finde venner og netkærester«, siger Raps, som i virkeligheden er Rasmus Tofte på 15 år.

»Net-kærester er overvurderet xD«, siger Th3_F0003r_Girl.

Rasmus Tofte mener dog ikke, at net-kærester er overvurderet.

Han forklarer mig, at det er Habbos skyld, at han fandt sin kæreste.

Han har de sidste to år brugt omkring 2 timer om dagen på Habbo Hotel, og han vil savne det så meget, at han er interesseret i at købe det.

»Jeg og en ven har sendt flere mails til ejerne, men de vil ikke sælge det til os«, siger 15-årige Rasmus Tofte.

Hvordan ville I få råd til at købe det?

»Jeg har et fritidsjob, og min ven er 19 år. Jeg tror egentlig ikke, at Habbo Hotel ville være så dyrt at drive«, siger han.

Mens Rasmus er venlig og snakkesalig inde i festrummet, er der dårlig stemning blandt de andre brugere. Racistiske vendinger og trusler om hacking flyver omkring i lokalet.

»Svans«, siger ak-g til smurffreja.

»jeg hacker dig«, fortsætter han.

»det svanset og hacke :)«, siger smurffreja igen.

Det er nogle typer, som er kommet ind og har kapret hotellet på det seneste, mener Rasmus.

Han har allerede planlagt, hvad der skal ske, når dommedag kommer, og Habbo Hotel lukker ned 29. april.

»Jeg vil tilbringe de sidste timer sammen med dem, som jeg er blevet venner med. Vi skal skrive og hygge os sammen«, siger han.

Hvordan tror du, at selve øjeblikket bliver?

»Skærmen bliver vel bare sort«.

Publiceret 5. marts 2015

Læs mere:

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden

Annonce