0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Rekonstruktion: 13 timer og 27 minutter

Det var en helt almindelig lørdag, indtil terroren klokken 15.33 ramte Danmark. I timerne og dagene efter er flere og flere vidneudsagn og oplysninger kommet frem. Her er en samlet fremstilling af, hvad der skete ved Krudttønden, i Krystalgade og på Svanevej.

FOR ABONNENTER

Lørdag 14. februar om eftermiddagen er der arrangement i Krudttønden på Østerbro i København. Krudttønden er et offentligt drevet kulturhus, som af mange beboere i området betragtes som deres forsamlingshus. Dagens arrangement, ’Kunst, blasfemi og ytringsfrihed’, er arrangeret af Lars Vilks Komiteen.

Til stede ved arrangementet er, foruden tilhørerne, et panel bestående af den ukrainske feminist Inna Shevchenko, den polske kunstner Agnieszka Kolek og den kontroversielle svenske tegner Lars Vilks, der mest er kendt for at have tegnet Muhammed som en hund. Blandt tilhørerne er blandt andre Frankrigs ambassadør François Zimeray og den svenske kunstner Dan Park. Desuden befinder der sig i Krudttønden to svenske politibetjente, som skal passe på Lars Vilks, og ifølge et vidne fem danske betjente, hvoraf to er i uniform, mens tre er i civil. De to uniformerede betjente står for at kontrollere alle, der vil ind til debatmødet. Tasker og overtøj bliver undersøgt med en metaldetektor, og mødedeltagerne bliver grundigt kropsvisiteret.

Mødet er begyndt kl. 15. Udenfor Krudttønden, der ligger lige over for Fælledparken, er der almindelig lørdagsstemning. Folk går tur eller jogger.

En kvinde, Politiken har talt med, og som ønsker at være anonym, kommer sammen med sin mand og to børn cyklende hen ad P.H. Lings Allé langs med Parken med kurs mod Østerbrogade. Kvinden, der kører ved siden af sin søn, den ældste af de to børn, er kommet lidt foran sin mand og datteren. Mor og søn standser for at vente på de to andre. Hun kigger til venstre, ser en mand, der skrår over vejen imod dem – og bliver forskrækket. Fordi manden har skjult den nederste del af ansigtet, mund og næse, bag et spraglet tørklæde i gult, orange og grønt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce