Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Vi sidder i S-toget i vestgående retning og siger ikke det store til hinanden. Hvidovre farer forbi. Så Rødovre. Kenn André Stilling virker lidt anspændt, men han har også gået med den her idé i hovedet i lang tid.
Og hvad nu, hvis de bare griner ad ham derude?
Selv ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal mene om det hele. Det lugter lovlig langhåret. Jeg mener, at tage ud til Albertslund og foreslå, at de hejser flag over det hele. Ikke bare dannebrog, men flag fra alle de lande, der er repræsenteret i kommunen. Alle skal have lov at flage med deres eget flag, synes Stilling.
På grundlovsdag.
