Der står to mennesker på Hellerup Station. Den ene spiser fattige børn til morgenmad. Den anden er et lukket politisk system. For at komme ind på sidstnævntes kontor på Politiken skal man passere et statsmandsfotografi af socialdemokraten Anker Jørgensen, som er den ærligste og bedste statsminister, Danmark har haft. Siden han gik af i 1982, er der ikke sluppet nye tanker ind i ’systemet’, men det skal siges, at der er kommet noget ud. Blandt andet en tegning, der hænger under Anker og forestiller Venstres Anders Fogh Rasmussen i en trenchcoat. Indenunder er han splitternøgen, og så springer han ud som blotter og viser alle herlighederne frem til en barmfager Mor Danmark, der ligner nuværende justitsminister Mette Frederiksen. Hun bliver ikke særligt bange, men konstaterer tørt: »Jeg kan se, at minimalstaten ikke er afblæst alligevel«.
I kampen mod Fogh har ’systemet’ vundet mange slag, men for hver tegning gik det bedre for Fogh. Han endte med at blive generalsekretær for Nato. Ingen dansker er nået højere, og da ’systemet’s samlede værker udkom, bad Politiken Anders Fogh Rasmussen anmelde bogen. Han skrev: »Jeg er Roald Als megen tak skyldig. Han har gjort mere for mit image end nogen spindoktor eller reklamemand. Hans konsekvente karikatur af mig som køllesvingende hulemand har været uvurderlig for mit politiske brand. Og han fik markedsført mit feltråb ’Pengene fosser ud af statskassen’ mere effektfuldt, end jeg selv kunne«.
Større ydmygelse har ’systemet’ ikke oplevet. Det har brug for et nyt fjendebillede, og hvad egner sig bedre end en mand på 38 år, der er gift med en jurist, har to børn, en Ford Mondeo og bor i Søborg, hvor huspriserne er noget lavere end i Indre By, hvor ’systemet’ har en herskabslejlighed. Fjenden er folketingskandidat for Liberal Alliance og hedder Joachim B. Olsen. Alt tyder på, at han får et smukt valg. Blandt andet, fordi han ændrede den fattigdomsdiskussion, som venstrefløjen ifølge ham selv har haft patent på. Det skete, da han blev vred over, at staten overvejede at dele julegaver ud til de fattige.
»Det er en hån mod de millioner af mennesker verden over, som sulter, at snakke om fattige i Danmark. I skulle skamme jer!! Jeg bliver så vred, når jeg hører venstrefløjen bruge den slags manipulerende retorik. Hvis der er mennesker i Danmark, der ikke har råd til at holde jul, er det selvforskyldt!«, skrev han i 2011.
