Nede i orkestergraven sidder en mand med stråhat og banker dramatisk på en tromme, mens han råber op mod scenen:
»Spil nu noget teater for helvede!«.
En tætbygget og ikke forfærdeligt høj mand i falmet sweatshirt og slidte jeans stiller sig så tæt på scenekanten, at rampelyset rammer ham nedefra og giver hans ansigt et diabolsk skær. Han siger med teatralsk stemme:
»Folkets krav er vores lov!«. Og han fortsætter med endnu mere patos: » Vi vil nu spille ’Jeppe på Bjerget’ ...!«.
