To mænd står småsludrende og drikker kaffe af plastikkrus i et partytelt, der er slået op på en græsmark et stykke uden for den lille nordjyske by Dybvad. Mændene ser absolut milde og fredsommelige ud.
Indtil jeg nævner ordet skifergas. Så trækker et skydække hen over deres ansigter.
»Jeg er især bekymret for drikkevandet. Det virker fuldstændig barokt, at man vil bringe det i fare«, siger Kjeld Richter-Mikkelsen, som er pensioneret fagforeningsmand.
»Vandet er jo selve livsgrundlaget«, siger den anden, som er Søren Tannebek. Han er arkitekt og bor på fem en halv hektar ikke langt herfra.
