Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Den er intet mindre end havnens kronjuvel, har Jens Kramer Mikkelsen engang erklæret i et højstemt øjeblik.
Og den tidligere socialdemokratiske overborgmester og nuværende direktør for udviklingsselskabet By og Havn havde formodentlig fast grund at stå på, da han smykkede øen i den københavnske inderhavn med så fine ord.
For med beliggenheden blot et skumsprøjt fra Operaen og Skuespilhuset er flådens gamle værft på Christiansholm – der bærer det folkelige navn Papirøen efter pressens nu lukkede papirlager – den sidste centrale byggegrund i den havn, som gav hovedstaden sit navn.
Det er sådan noget, der får det til at gibbe eftertrykkeligt i selv den roligste ejendomsudvikler og kulturentreprenør med drømme.
