For 8 timer siden sad jeg i et smalt sæde på vej over Atlanten med en drøm om, at virkeligheden kunne måle sig med løgnen. I lommen havde jeg en invitation til at følge med i optagelserne på ’Spectre’, den nye James Bond-film, der kommer i biograferne i morgen.
Jeg havde en liste i lommen. Over det jeg håbede at komme til at opleve. Listen så sådan her ud:
Jeg elsker James Bond; der er ingen grund til at foregive nogen form for objektivitet her.
Jeg elsker det pæne tøj, den simple fortælling, ideen om, at verden kan være et nogenlunde enkelt sted at være, at de gode vinder til sidst.
