Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Niels Hougaard/Hougaard Niels, Jyllands-Posten

Sproget kan afsløre forbrydere

En gerningsmands sproglige vaner kan være næsten lige så afslørende som en dna-analyse. I USA har man i mange år indkredset forbrydere ved hjælp af såkaldt retslingvistik. Nu vil en dansk sprogforsker opbygge feltet i Danmark og hjælpe dansk politi med at opklare forbrydelser.

I marts 2004 bliver den 48-årige amerikanske kvinde Charlene Hummert fundet myrdet i sin bil ved et supermarked i Pennsylvania. Tidligere har både hun og hendes mand modtaget trusselsbreve fra en mand, der påstår, at han spillede i et band i begyndelsen af 1980’erne og i den forbindelse tilbragte en nat med Charlene Hummert. Hun sladrede til musikerens kæreste, som forlod ham og fik en abort, stod der i brevet. Da de fandt sammen igen, kunne hun ikke længere få børn. Og nu vil han hævne sig.

Trods brevet er Charlene Hummerts mand hovedmistænkt i sagen. Mens han sidder varetægtsfængslet, modtager politiet et brev fra en mand, der tilstår mordet og også påstår at have haft en affære med Charlene Hummert. »I killed Charlene Hummert, not her husband«, står der. Manden indrømmer også fire andre mord på unavngivne kvinder.

Politiet henvender sig til professor i retslingvistik Robert Leonard på Hofstra University i New York og beder ham analysere både trusselsbrevene og tilståelsesbrevet. Leonard vurderer, at forfatteren til begge breve bruger en bestemt dialekt, er veluddannet, engelsktalende og formodentlig også it-ekspert. Det hele passer på ægtemanden Brian Hummert. Derudover finder professoren et særligt retorisk træk i begge tekster, som kan knytte dem sammen. Brevskriveren bruger nemlig det, Leonard kalder »ironisk gentagelse«.

I trusselsbrevet omtaler brevskriveren, hvordan rygterne siger, at Charlene Hummert har særlige talenter inden for oralsex. »I would have loved to have found out. A couple of days later, she made sure my fiancée found out«, skriver han.

I brevet fra seriemorderen er der en lignende gentagelse: »She wanted to break it off. So I broke her neck«.

Analysen af brevene var med til at sikre, at politiet fik en ransagningskendelse. Her fandt man arbejdsrelaterede e-mails fra Brian Hummerts hånd. Leonard sammenlignede dem med brevene og fandt ud af, at hverken forfatteren til de to breve eller Hummert nogensinde forkortede ’I am’ til ’I’m’ eller ’it is’ til ’it’s’. Til gengæld lavede han ofte sammentrækninger, når der var en negation, så ’it is not’ blev til ’it isn’t.

Den kombination viste sig at være meget sjælden, når man sammenlignede med store tekstdatabaser over engelsk skriftsprog.

På baggrund af den samlede mængde beviser blev Hummert fundet skyldig og fik en livstidsdom.

Nyt felt i Danmark

Retslingvistiske eksperter er i mange år blevet brugt til at indkredse gerningsmænd i USA. Robert Leonard har bl.a. rådgivet FBI, politiet, den britiske regering og civile kunder som Apple og Facebook. Nu vil den danske sprogforsker Tanya Karoli Christensen fra Københavns Universitet også etablere retslingvistik som et forskningsfelt i Danmark og samarbejde med dansk politi og danske advokater, som viser interesse for metoderne.

»Hidtil har vores samarbejde med politiet været usystematisk. Politiet har indimellem henvendt sig til dialektforskerne for eksempelvis at få vurderet, om en bestemt person kom fra Jylland. Og i politiets ’perlesag’ kom der også en henvendelse til Københavns Universitet for at få opklaret, om der blev sagt ’perker’ eller ’perle’. Vi har også en retsfonetiker i Aarhus, der arbejder med stemmesammenligning i aflytningsmateriale. Hun er den eneste, der har haft systematisk kontakt med politiet. Man har ikke rigtig vidst, at det var muligt at bygge et helt felt op«, fortæller Tanya Karoli Christensen.

Det vidste hun heller ikke selv, da hun skrev »en meget nørdet ph.d.« om, hvordan småord spiller sammen med ledrækkefølgen i danske sætninger. Eller da hun i 2010 arbejdede på en postdoc om, hvordan biord som ’måske’ og ’helt sikkert’ bliver brugt i dansk, og rejste til New York for at præsentere sin forskning på en konference.

Her hørte hun et oplæg af Robert Leonard, der kom til at ændre hendes arbejdsliv. Han fortalte om en sag, hvor en ung kvinde under et skænderi havde sendt en stribe ophidsede sms’er til sin kæreste og truede med at begå selvmord.

Kort efter endte hun på en køretur i den modsatte vejbane og kørte frontalt ind i en bil med en mor og tre børn, som alle omkom. Selv lå den unge kvinde i koma, mens retssagen imod hende kørte. En del af bevismaterialet imod hende var de sms’er, hun havde sendt til sin kæreste.

Professor Leonard konkluderede, at kæresteparret generelt var meget dramatiske i deres sprogbrug. Og at det virkede, som om sms-udvekslingen ikke var afsluttet. Sammenstødet kunne altså være et uheld. Retten underkendte dog den sproglige analyse og gav kvinden en fængselsdom.

Men Tanya Karoli Christensen så pludselig på sit fag med nye øjne. Leonards analysemetoder kendte hun fra sin egen forskning. Men her var sprognørderiet også relevant ude i virkeligheden.

»For den unge kvinde gjaldt det fængsel eller ikke fængsel. Og dér sad jeg med mine biord. Det var skønt at nørde i så mange år, men jeg kunne også mærke en begyndende utilfredshed med, at det ikke rigtig gjorde nogen forskel for andre end mig og mine nærmeste kolleger«.

Over frokosten snakkede hun videre med Robert Leonard, der er den førende ekspert på området i USA, og som på Hofstra University som den eneste i USA udbyder en kandidatuddannelse i retslingvistik.

Siden har hun sideløbende med sin grammatiske forskning taget kurser i udlandet i retslingvistik, søgt – og fået afslag – på penge til at etablere en database med danskernes almindelige skriftsprog i dagbøger, breve, stile, sms’er og e-mails, som ville kunne bruges til at sammenligne potentielle gerningsmænds sprogbrug, og er så småt ved at etablere et samarbejde med dansk politi.

»Det har givet mig et nyt drive, at sprogforskningen faktisk kan bruges til noget samfundsrelevant i alt lige fra mordsager til, hvordan forsikringsselskaberne kan skrive deres policer mere forståeligt«, siger Tanya Karoli Christensen, der selv er mest interesseret i opklaring og efterforskning, hvor sprogligt materiale indgår som bevismateriale.

Det har givet mig et nyt drive, at sprog-forskningen faktisk kan bruges til noget samfundsrelevant

Sammen med en kollega fra RUC, der forsker i sproget i danske retssale, har hun holdt møde med Rigspolitiet om, hvordan et samarbejde kunne foregå. Hun og Robert Leonard har også holdt foredrag om retslingvistik for 40 af politiets efterforskere. Og efterfølgende har Tanya Karoli Christensen hjulpet en af efterforskerne med at analysere nogle chatbeskeder for at finde ud af, om de afslører kriminelle hensigter. Politiet vil bruge hendes erklæring i sagen, der kommer for retten næste år.

Til foråret udbyder hun et kursus i retslingvistik på kandidatniveau på Københavns Universitet. Og i næste uge holder hun et såkaldt webinar for foreningen Danske Advokater om retslingvistik i samarbejde med kommunikationsrådgiver og ekstern lektor i retsretorik på Syddansk Universitet, Knud Lindholm Lau.

Han mener, at man også i Danmark vil kunne påvirke en retssags udfald ved at inddrage sprogvidenskaben.

»Det kan ændre på, hvor stærkt beviserne står, og er relevant at inddrage både inden for straffe- og civilretten. Med de metoder vil man kunne sige noget ganske væsentligt om, hvorvidt trusselsbreve er alvorligt ment, om nogen forsøger at give andre skylden for selv at slippe af krogen, eller at det simpelt hen ikke er den tiltalte, der har skrevet det«, siger han.

Man kunne for eksempel have gjort brug af retslingvistikken i den faglige sag om Hotel Vejlegården, hvor blandt andre formanden for 3F i Vejle modtog trusler om brandbomber, hvis en demonstration blev gennemført.

»Man kunne godt have rejst en sag, men man fandt aldrig ud af, hvem der havde skrevet brevene, og havde derfor ikke nogen at tiltale«, siger Knud Lindholm Lau.

Bankjargon?

En dansk retslingvist kunne også have undersøgt, hvem der skrev det anonyme brev til Skattesagskommissionen. Eller hvem der egentlig skrev de 30 spørgsmål, som blev sendt til Forskningsrådet af daværende videnskabsminister Helge Sander i 2009, men som nogen mener, at forskeren Milena Penkowa var forfatter til. Det var godt nok ikke en politisag, men:

»Det virker urimeligt, at Forskningsrådet skal bruge tid på at svare uden at vide, hvem der spørger. Jeg har analyseret det lidt i forhold til nogle af Milena Penkowas tekster, der ligger på nettet. Hun bruger altid komme foran ’at’, og det er der ikke i de spørgsmål. Der er også nogle forkortelser, hun ikke bruger, men til gengæld er der andre ting i teksterne, som hun bruger hyppigt, nemlig måder at fremhæve ord på, lave overskrifter og særlige formuleringer, som godt kunne tyde på, at hun havde været med til at skrive dem«, siger Tanya Karoli Christensen.

I sagen mod 8 tidligere topfolk i den danske bankverden, det såkaldte direktørnetværk, der var sigtet for kursmanipulation og bedrageri, indgik optagelser af nogle belastende telefonsamtaler, men de blev alle 8 frikendt tidligere i år. I domsafsigelsen hed det, at nogle af bemærkningerne i telefonsamtalerne muligvis lød mistænkelige, men at dommeren tolkede det som en del af en gængs bankjargon.

»Det havde været relevant at analysere, hvad ’gængs bankjargon’ er, og om det var det, der blev brugt i de samtaler. Spørgsmålet er, om det er kvalificeret at basere en dom på noget sprogligt, uden at der er foretaget en sprogvidenskabelig undersøgelse«, siger Tanya Karoli Christensen.

I den store bestikkelsessag mod computerfirmaet Atea ligger der optagelser på nettet, hvor firmaets direktør taler med en tidligere medarbejder om, hvordan kunder skal håndteres fremover.

»Man kunne lave en analyse af, hvor meget han inkriminerer sig selv, og om han faktisk indrømmer bestikkelse«, siger sprogforskeren.

Og endelig – i kategorien nice to know – kunne det være sjovt at analysere, hvem der har skrevet bogen ’Den hemmelige socialdemokrat’.

»Det er jo ikke kriminelt, men det er de samme metoder og greb, man anvender i retslingvistikken«, siger hun.

The devil strip

Thomas Roer, der er specialkonsulent og underviser på Politiskolens videreuddannelse i efterforskning, kan godt forestille sig, at man i fremtiden tænker sproglige analyser ind i en sag.

Det kunne være understøttende på samme måde som en gerningsmandsprofil, som jo heller ikke kan bruges som bevis

»Det har de jo haft succes med i udlandet, og det vil være fint at få en videnskabelig vurdering ud over politiets egen vurdering. Det kunne være understøttende på samme måde som en gerningsmandsprofil, som jo heller ikke kan bruges som bevis«, siger han.

Thomas Roer understreger, at retslingvistik stadig nærmest kun eksisterer på papiret i Danmark, og at det vil kræve en database med skriftsprog, som forskerne kan bruge til – forholdsvis hurtigt – at vurdere, hvor en bestemt type gadeslang eller udtryk hører hjemme geografisk og demografisk.

Han kan også godt forestille sig, at retslingvistik bliver en del af undervisningen både på grund- og videreuddannelsen på Politiskolen. Foreløbig har han holdt møder med Tanya Karoli Christensen om, hvordan politiet i fremtiden skal skrive sine afhøringsrapporter, så efterforskningsledere og anklagere bedst muligt kan arbejde videre med dem.

Det er stadig intentionen at rejse penge til en database over danskernes almindelige skriftsprog, men foreløbig forsøger Tanya Karoli Christensen at bygge forskningsfeltet op fra bunden, så hun har erfaringer og publikationer at vedlægge sin næste ansøgning til Forskningsrådet.

Retslingvistik bruges også i Storbritannien, Spanien og Tyskland. Men en sproglig profil af en brevskriver kan aldrig være et endegyldigt bevis og er ikke lige så sikker som en dna-analyse, understreger hun. Men det viste sig alligevel nyttigt i en anden berømt amerikansk sag, der fandt sted tidligt i den nu 84-årige retslingvistiske pioner Roger Shuys karriere.

Her havde en mand kidnappet en lille pige i Illinois og forsøgte at skjule sig sprogligt ved at stave ’call’ og ’cops’ med ’k’. Til gengæld kunne han sagtens stave til det langt vanskeligere ord ’precious’, og hans tegnsætning var upåklagelig. Derfor mente Robert Shuy, at der var tale om en veluddannet gerningsmand, der forsøgte at fremstille sig selv som sprogligt usikker.

Da han samtidig bad familien lægge 10.000 dollars i en skraldespand på ’the devil strip’ på hjørnet af 18th og Carlson, blev han pludselig nemmere at indkredse. Udtrykket ’devil strip’ bliver brugt på amerikansk om det lille stykke græs, der nogle gange er mellem kørebanen og fortovet. Men kun i Akron, Ohio, hvor Roger Shuy også selv kommer fra. Og det viste sig, at der faktisk var en mistænkt, der var veluddannet og kom fra Akron, Ohio.

»Og så havde de ham«, siger Tanya Karoli Christensen.

I trusselsbreve kan folk forsøge at skjule deres sædvanlige sprogbrug og eksempelvis stave dårligere, end de plejer, eller ændre deres tegnsætning. Men ifølge Tanya Karoli Christensen kan man aldrig manipulere med det hele på én gang. Og vi sætter sproglige aftryk, også selv om det meste af vores skriftlige kommunikation foregår elektronisk i dag:

»De fleste mennesker har tillagt sig nogle sproglig vaner, som kan være svære at slippe, også når vi prøver at ændre det. Det er simpelt hen for svært både at koncentrere sig om det indhold, man gerne vil skrive, og samtidig ændre sin sprogbrug, sin tegnsætning og sin foretrukne måde at forkorte ord eller skrive datoer på. Der er der næsten ingen almindelige mennesker, der kan«.

Publiceret 23. november 2015

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce