Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Aslak Elias Kelkka

Torsdagens stemmeseddel er katastrofal kommunikation

Den stemmeseddel, der bliver udleveret på torsdag, er formuleret abstrakt og uforståeligt. Og stiller ikke engang et spørgsmål. Det er ikke godt nok, mener sprogforskere og en juraprofessor.

Der er ikke ligefrem blevet kælet for formuleringerne, da det blev besluttet, hvordan ordlyden på stemmesedlen skal være, når danskerne på torsdag skal stemme ja eller nej til, at det danske retsforbehold i EU-samarbejdet erstattes af en tilvalgsordning.

Katastrofalt. Indforstået. En prototype på dårlig kommunikation mellem det offentlige og borgerne. Sådan lyder det fra sprogeksperter og en juraprofessor, når man beder dem vurdere teksten på stemmesedlen.

»Det er ikke gået sindssygt imponerende, vel?«, som Morten Rosenmeier, juraprofessor på Københavns Universitet, siger.

Formidlingsbestræbelserne har ifølge ham og en stribe sprogfolk ikke stået forrest, da det blev besluttet, at der på stemmesedlen skal stå: ’Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning’. Efterfulgt af to bokse, hvor man kan sætte kryds ved ja eller nej.

Det er en katastrofe. Abstraktionsniveauet i sådan en sætning er jo ikke til at fatte for menigmand

»Det er en katastrofe. Abstraktionsniveauet i sådan en sætning er jo ikke til at fatte for menigmand. Den er jo ikke engang formuleret som et spørgsmål. Svarmulighederne, ja og nej, indikerer jo, at der tages stilling til et spørgsmål. Men det bliver bare ikke stillet«, siger Line Pedersen, mag.art. og indehaver af kommunikationsfirmaet ordkløveren.dk.

Sådan en stemmeseddel kan man faktisk ikke være bekendt, mener hun. For jo højere, man bevæger sig i abstraktionsniveauerne, jo flere folk falder fra.

»Tommelfingerreglen er, at hvis man formulerer sig, som om modtageren er 14 år, forstår vi det alle sammen, uden at der bliver talt ned til os. Men formuleringen på stemmesedlen er så mange abstraktionsgrader over, at det kræver en kæmpe forudgående indsats af dem, der skal ned og stemme«, siger Line Pedersen.

Hun foreslår, at der i stedet kunne have stået: ’Jeg stemmer ja/nej til, at vi ændrer det danske EU-retsforbehold til en tilvalgsordning’. Eller at man i det mindste havde tilføjet et spørgsmål: ’Stemmer du ja eller nej til forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning?’.

Tung og besværlig

Stemmesedlen er nærmest en prototype på problematisk kommunikation fra det offentlige, mener Anne Kjærgaard fra Dansk Sprognævn. Hun forsker i skriftlig kommunikation mellem offentlige myndigheder og borgerne.

»Den tager udgangspunkt i afsenderens forudsætninger og forståelse i stedet for at fokusere på modtagerens forudsætninger. At bruge titlen på sit eget lovforslag er jo nærmest essensen af at tage udgangspunkt i sig selv«, siger hun.

Selv om regeringen har lavet en oplysningskampagne op til afstemningen, der både kan læses på nettet og i en pjece, har man altså sluppet tøjlerne sprogligt på de sidste meter ind i stemmeboksen.

En afstemning er en slags dialog. Folketinget spørger os, hvad vi mener. Og i en dialog må det helt klart anbefales, at man man stiller et spørgsmål i stedet for at trykke titlen på et lovforslag

»En afstemning er en slags dialog. Folketinget spørger os, hvad vi mener. Og i en dialog må det helt klart anbefales, at man man stiller et spørgsmål i stedet for at trykke titlen på et lovforslag«.

Det kunne man ifølge Anne Kjærgaard have gjort ved at skrive: ’Skal Danmark tilslutte sig de 22 udvalgte retsakter, som indtil nu har været en del af Danmarks retsforbehold?’. Kombineret med en lidt længere oplysende tekst, der kunne hænge i selve valglokalet.

»Ulempen ved stemmesedlen er, at folk kommer til at føle sig endnu mere fremmedgjorte over for afstemningen, end de gjorde i forvejen. Og at man måske understøtter EU’s image som en udemokratisk og uigennemsigtig institution«.

Bedst at være lidt mystisk

Ved en folkeafstemning stemmes der ifølge grundloven om en lov eller et lovforslag. Denne gang stemmer vi om et lovforslag forfattet i Udenrigsministeriet. Da vi stemte om Maastrichttraktaten i 1992, stod der slet ikke noget på stemmesedlen ud over to bokse til ja og nej, en opstillingskreds og datoen for afstemningen.

Men ifølge en bekendtgørelse fra 2011 skal der nu på stemmesedlen stå titlen og en evt. undertitel på det lovforslag eller den lov, der stemmes om. Så når der står ’Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning’ på stemmesedlen, er det, fordi det er lovforslagets titel, forklarer valgkonsulent i Social- og Indenrigsministeriet Christine Boeskov.

Hun mener ikke, at der umiddelbart er noget til hinder for, at man i stedet formulerede det som et spørgsmål:

»Det er muligt, at man kunne ændre reglerne inden for rammerne af folketingsvalgsloven, så det ved næste afstemning kunne formuleres som et spørgsmål. Men det vil stadig være lovforslagets titel, der er det centrale på stemmesedlen, fordi det er det, der stemmes om efter grundlovens regler«.

Før reformationen undertrykte man befolkningen med gudstjenester på latin. Det er noget lignende, der gør sig gældende i det fremmedgørende sprog, juristerne bruger over for borgerne, når de skriver love, bekendtgørelser og domme, mener juraprofessor Morten Rosenmeier:

»Det er et interessant psykologisk spørgsmål, hvorfor et anklageskrift eksempelvis efter traditionen er formuleret som én lang sammenhængende sætning, hvor der kun må sættes ét punktum«.

Når juristerne er så dårlige til at kommunikere med befolkningen, kan én forklaring ifølge juraprofessoren være, at det er ritual, der skal indgyde borgerne tryghed. En anden, at det er juristerne, der beskytter deres monopol. Og en tredje, at »hvis man skal udøve magt over andre, det bedst at formulere sig lidt mystisk«.

Det er ikke kun formuleringen på stemmesedlen, der er gået galt op til afstemningen 3. december, mener Rosenmeier. Det er også formidlingen til borgerne af, hvad det egentlig er, vi stemmer om.

»Jeg vil ikke engang påstå, at jeg for alvor forstår det selv«, siger professoren.

Han har både været inde på EU-oplysningens side og på regeringens oplysningsside, 3december.dk, for at orientere sig. Og kunne godt se at der havde »siddet en kommunikationsmedarbejder og neddroslet verbalsubstantiverne«. Men:

»Indholdet er bare stadig uforståeligt. For hvad vil det sige at omdanne et retsforbehold til en tilvalgsordning? Det er jo oppe på et plan, der ikke er forståeligt for lægfolk. Og det gør hr. og fru Leverpostej til stemmekvæg«.

Ingen lette genveje

Det er nu ikke kun afsenderen, der har et problem, mener sprogprofessor og formand for Dansk Sprognævn Jørn Lund. Det har også de modtagere, som ikke på forhånd har sat sig ind i, hvad det drejer sig om. Det gør det svært for afsenderen at formulere noget, der giver umiddelbar mening. Et demokrati forpligter nemlig både lovgiverne og befolkningen.

I al den uklarhed bliver det indirekte et ja eller nej til EU. Og et ja eller nej til DF. Og det er jo ikke det, det drejer sig om

»Så man kan ikke altid skyde løs på politikere eller embedsmænd, hvis der er noget, man ikke forstår. Det er en kommunikationsbyrde, parterne skal hjælpes ad med at løfte. Jeg har ikke mødt ret mange, der ved, hvad det drejer sig om, eller som har besluttet sig. Så i al den uklarhed bliver det indirekte et ja eller nej til EU. Og et ja eller nej til DF. Og det er jo ikke det, det drejer sig om«.

Når virkeligheden er kompliceret, byder sproget ikke på lette genveje. Men man bør i hvert fald gøre sit bedste, mener Jørn Lund. Det er der tilsyneladende ikke rigtig nogen, der har gjort, da det blev besluttet, hvad der skulle stå på stemmesedlen.

»Jeg synes ikke, det er godt nok. Man kunne have forenklet stemmesedlen ved f.eks. at skrive: ’Skal Danmarks retsforbehold i EU-samarbejdet ændres til en tilvalgsordning?’«.

Ifølge professor i dansk sprog på Aarhus Universitet Ole Togeby er det ikke et problem, der kan løses sprogligt.

»Problemet er, at de vil have os til at stemme om noget, der er så indviklet. Man kunne have stemt om at afskaffe retsforbeholdet. Det havde været en reel afstemning. Og hvis det var blevet et nej, kunne man have lavet en ny afstemning om, hvorvidt vi så skulle have en tilvalgsordning«, siger han.

Men når det nu skal være, kunne man i hvert fald have sløjfet verbalsubstantivet, tilføjet et verbum og ordene Danmark og Folketinget. Så der stod: ’Forslag til lov om at omdanne Danmarks retsforbehold til en tilvalgsordning for Folketinget’.

Jeg er lige så dårligt underrettet

Retorikprofessor på Københavns Universitet Christian Kock har ikke noget bud på, hvad der ellers kunne have stået på stemmesedlen. For som han siger:

Der kunne sagtens stå noget vejledende tekst bag på sådan en stemmeseddel

»Jeg er lige så dårligt underrettet som mange andre. Jeg ved ikke præcist, hvad det handler om. Det er til dels mit eget ansvar. Men det er også politikerne, der ikke har hjulpet os godt nok. Jeg har læst aviser i mange år, men jeg kan altså ikke helt redegøre for, hvad retsforbeholdet er. Og hvad er en tilvalgsordning? Det er meget upræcise begreber. Der kunne sagtens stå noget vejledende tekst bag på sådan en stemmeseddel«, siger han.

Men stemmeboksen er ikke et forberedelseslokale, mener Anne Kjærgaard fra Dansk Sprognævn. Og når man stemmer ved et folketingsvalg, ligger partiprogrammerne heller ikke i boksen.

»Det er en fejlkobling, hvis man først tror, man skal finde ud af, hvad det handler om, når man står i stemmeboksen. Men den informationsindsats, der er lavet, lever lidt skjult. Det er ikke nok, at den ligger på en hjemmeside«, siger hun.

Informationskampagne eller ej – man må kræve, at lovtekster og anden jura bliver formidlet på et letforståeligt sprog, mener mag.art. Line Pedersen.

»Jurister bruger sprog som deres primære redskab, og jo større grupper man skal favne i juridiske sammenhænge, jo mere abstrakt bliver sproget. Men når man ved en afstemning spørger hr og fru Pedersen, hvad de mener, skal det altså nedbrydes til forståeligt sprog«, siger hun.

»Det ville i virkeligheden være mere rimeligt, at der stod: ’En tysk politibil jagter nogle forbrydere og nærmer sig den danske grænse. Skal den stoppe ved grænsen eller fortsætte?’«.

Publiceret 30 november 2015

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden

Annonce