Spor fra terrorangreb peger mod kælder i Slovakiet

EU-kommissionen har i årevis kendt risikoen ved 'uskadeliggjorte' våben, som let kan gøres skudklare igen. Sporene fra terrorangreb peger mod kælder i Slovakiet.

Partizánske hedder en lille by i Slovakiet, 130 km nordøst for hovedstaden Bratislava. I en kælder i Partizánskes vestlige udkant med triste firkantede huse og små kolonihaver som genbo findes AFG Security.

Butikken ser ikke ud af det store, men AFG er en kæmpestor spiller i handlen med en type skydevåben, som kan sive gennem EU-lovgivningens smuthuller og gøre dødbringende våben tilgængelige for de helt forkerte kunder.

Op til 27 af de 45 skydevåben, som blev brugt ved islamistiske terrorangreb i Paris i januar og november 2015, stammer fra butikken i Slovakiet. De fleste kunder besøger dog aldrig selv Partizánske. De besøger AFG Security på internettet.

Efter at have klikket på ’deaktiverede våben’ præsenteres man på butikkens hjemmeside for et udvalg, som blandt andet omfatter automatgeværet Ceska VZ 58. Det svarer til de to, Ahméd Coulibaly brugte, da han tog gidsler og dræbte fire i det jødiske supermarked Hyper Cacher i Paris 9. januar 2015.

Det er ikke den særlige korte udgave af geværet, som Coulibaly brugte, da han dræbte den 22-årige butiksmedarbejder Yohan Cohen med tre skud. Til gengæld er det billigt, 109 euro, lidt mere end 800 kroner. Skal det sendes til Danmark, kommer der 42 euro oveni for fragten.

Sådan et våben kan i Slovakiet frit sælges til alle, som er fyldt 18 år, fordi der er tale om et såkaldt deaktiveret våben. Skydevåben, som er uskadeliggjort, så de ikke længere kan affyre skarpe skud, men kun løs ammunition.

De kan sige bang

Beskrivelsen af VZ 58-geværet oplyser, at det er et »kvalitetsvåben, som rammer præcist med enkeltskud på afstande op til 400 meter«, mens man ved at affyre salver kan opnå »meget tilfredsstillende resultater på 800 meters afstand«. Hvorfor de oplysninger er relevante om et våben, som kun kan affyre løs ammunition, står der ikke noget om.

Deaktiverede våben falder igennem EU’s fælles regler om våben, for de er ikke længere våben, da de ikke kan affyre et projektil. Og de er heller ikke bare pyntegenstande, da de stadig kan sige bang.

Fordi EU trods adskillige advarsler gennem flere år aldrig har fået lavet fælles regler om det, bliver våben deaktiveret eller uskadeliggjort på mange forskellige måder i de 28 EU-lande.

Nogle metoder er effektive, så våbnet aldrig kan komme til at gøre fortræd mere. Det gælder eksempelvis i Danmark, hvor en deaktivering er det samme som en egentlig destruktion. Men andre lande er mere lemfældige, så det uskadeliggjorte våben kan gøres til det oprindelige dræbervåben igen på få timer ved hjælp af en boremaskine og lidt fingersnilde.

Mere end en tredjedel – 16 af de 45 våben fra angrebene i Paris – var smuttet gennem det hul i reglerne, blandt dem de 2 automatgeværer og 2 pistoler, som gidseltageren Ahméd Coulibaly brugte i det jødiske supermarked. De var alle deaktiverede våben, som var blevet ’reaktiveret’, så de igen kunne skyde med skarpt.

Det viser et forsøg på at kortlægge, hvordan de 45 våben, fransk politi samlede ind efter de to bølger af terrorangreb i Paris i januar og november i fjor, kom i hænderne på terroristerne. Kortlægningen har Politiken gennemført sammen med otte andre europæiske medier i et nyt undersøgende netværk, European Investigative Collaboration (EIC).

Hurtigt ind, hurtigt ud

Angrebene i Paris var skyld i størstedelen af de 150 dræbte og 377 sårede, som blev ofre for islamistiske angreb i Vesteuropa i 2015. Den blodige liste tæller ud over angrebene i Paris også Omar El-Husseins angreb på Krudttønden og den jødiske synagoge i København i februar 2015, som efterlod 2 dræbte og 6 sårede. Den tæller også det mislykkede angreb i et højhastighedstog fra Amsterdam til Paris, hvor gerningsmanden sårede 4, før han blev overmandet af passagerer.

»Trusselsbilledet har ændret sig, når det gælder terror«, siger vicepolitiinspektør Lisbeth Jessen fra Nationalt Efterforsknings Center under Rigspolitiet.

»Hvor vi for år tilbage fik varsler, når der blev købt mængder af bestemte gødningstyper, og trusselsbilledet var lastbilen med en gødningsbombe om bord, som blev kørt ind foran en bygning og bragt til sprængning, så handler det nu om hurtigt ind, hurtigt ud, dræbe så mange som muligt undervejs, få så meget omtale som muligt, gøre så ondt som muligt – ved hjælp af håndvåben, som er relativt nemme at få fat på«, siger hun.

Et af de steder, hvor skydevåben er let tilgængelige, er hos netbutikken AFG Security i Partizánske. Kriminalpolitiet i Tyskland har efterforsket 33 sager om import af deaktiverede våben fra den lille kælderbutik i Slovakiet og vurderer, at alene de sager omfatter salg af cirka 14.000 våben. De deaktiverede var blevet the new shit i kredse, som beskæftiger sig med illegale våben.

Så meget, at politiet i Slovakiet i september 2013 valgte at advare de øvrige 27 EU-lande om det voksende problem.

Det gjorde de ved at rundsende en plakat (herover), som viser, hvordan skydevåben i Slovakiet uskadeliggøres, typisk ved at svejse to stålstifter ind, så de sidder på tværs og blokerer løbet, så det kun kan affyre løse patroner, og derfor må sælges til enhver, der er fyldt 18 år. Og plakaten beskriver, hvordan stifterne efterfølgende kan bankes eller bores ud, så våbnet igen kan skyde med skarpt.

»Meget simpel hjemmegjort reaktivering er nok til at få fuldt funktionsdygtige skarpe våben«, konkluderer slovakisk politis våbeneksperter på plakaten.

De to eksempler på plakaten er dels en 9 mm Luger-pistol, som efter at have været igennem proceduren blev brugt til et drab og et efterfølgende selvmord i Slovakiet. Samt et VZ 58-automatgevær, som er magen til det ene og nært beslægtet med det andet af de to geværer, Coulibaly brugte i det jødiske supermarked i Paris.

EU-kommissionen kendte godt problemet. De deaktiverede våben falder mellem stolene i EU’s våbendirektiv fra 1991. I 2008 påtog kommissionen sig at gøre noget ved det med et sæt fælles retningslinjer for, hvordan skydevåben skal uskadeliggøres, så de aldrig mere kan affyre et skarpt skud. Der skete bare ikke noget, konstaterede tre eksterne konsulentfirmaer, da de i december 2014 afleverede en evaluering af EU’s våbendirektiv.

Mens vi venter på kommissionen

»I venten på de fælles retningslinjer om deaktivering, som kommissionen har påtaget sig at levere, står det medlemslandene frit for at vælge den mest passende fremgangsmåde i denne henseende«, fremgår det af rapporten.

De deaktiverede våben »kan købes uden tilladelse i et medlemsland og fragtes til et andet land, hvor de modificeres til skarp ammunition. (...) Dokumenterede sager og bekymringer, rejst af medlemslande under denne undersøgelse, understreger behovet for handling«, står der i rapporten.

På det tidspunkt havde ni lande i EU – Belgien, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Holland, Sverige, Estland, Rumænien, Storbritannien og Slovakiet – rapporteret sager med deaktiverede våben, som var omdannet til at skyde med skarpt igen.

Konsulentrapporten beskriver, hvordan »deaktiverede våben blev en trussel i årene efter krigene på Balkan, da et betydeligt antal skydevåben blev deaktiveret, og en del af dem trukket ud af det legale marked og sporingssystemet«.

Det var ingen overdrivelse. Serbien har opgjort antallet af overskudsvåben til 90.000, Bosnien 53.000. Under opstanden i Albanien i 1997 blev hærens depoter plyndret for anslået 500.000 våben.

»Der er så mange deaktiverede våben uden for EU, at det kunne starte en tredje verdenskrig«, siger Poul Erik Pedersen, direktør i Danmarks Våbenhandlerforening.

7. januar 2015, en måned efter den advarende konsulentrapport til EU-kommissionen i december 2014, trængte brødrene Saïd and Chérif Kouachi ind på satiremagasinet Charlie Hebdos redaktion i Paris, bevæbnet med to maskinpistoler og to halvautomatiske pistoler, alle af mærket Zastava, en serbisk våbenproducent.

Tekniske undersøgelser har vist, at de to maskinpistoler blev affyret 61 gange under massakren på Charlie Hebdo. De to pistoler bar begge det tidligere Jugoslaviens våbenskjold, som viser, at de oprindeligt blev brugt af hæren eller politiet.

Da Kouachibrødrene flygtede fra stedet, efterlod de 12 døde og 11 sårede.

Blot to dage senere gik Ahméd Coulibaly i aktion. Bevæbnet med gamle tjekkiske og russiske våben, som havde været deaktiveret og derefter reaktiveret, gik han ind i det jødiske supermarked i Port de Vincennes i Paris. Han skød og dræbte straks 3 i butikken og tog de 17 øvrige som gidsler. Et af gidslerne, Yohan Cohen, blev dræbt, da han forsøgte at angribe gidseltageren, som selv blev dræbt, da politiets aktionsstyrker stormede supermarkedet.

Men det var først efter endnu en serie islamistiske angreb i Paris mod blandt andet spillestedet Bataclan i november 2015, at kommissionen lovede en revision af de fælles våbenregler, og kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sagde:

»Vi vil ikke længere tillade, at organiserede kriminelle grupper kan få adgang til skydevåben«.

De nye regler forventes vedtaget før sommer.

Bag denne historie står Jörg Schmitt, Jürgen Dahlkampf, Andreas Ulrich, Wolf Wiedmann-Schmidt, Der Spiegel; Alain Lallemand, Le Soir; Fabrice Arfi, Karl Laske, Matthieu Suc, Mediapart; John Hansen, Jakob Sheikh, Politiken; Milorad Ivanovic, Newsweek Serbia; Lukas Matzinger, Falter; Irene Velasco, El Mundo; Vlad Odobescu, Rumæniens Center for Undersøgende Journalistik; Michael Bird, The Black Sea.

Publiceret 19. marts 2016.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce