KLIK. Danske kvinder i hundredvis ligger nøgne på nettet uden deres samtykke. 'Hævnporno' bliver det kaldt, men 'porno uden samtykke' er en mere dækkende term. Illustration: Kristoffer Løve Østerbye
Foto: Kristoffer Løve Østerbye

KLIK. Danske kvinder i hundredvis ligger nøgne på nettet uden deres samtykke. 'Hævnporno' bliver det kaldt, men 'porno uden samtykke' er en mere dækkende term. Illustration: Kristoffer Løve Østerbye

»I kan skrive lige så meget om det, I vil. Det lokker kun flere liderlige drenge til«

Et mørkt net af anonyme mænd handler med afslørende billeder og video af uvidende, danske kvinder. Nogle tjener tusindvis af kroner på andre mænds lyst til at se navngivne kvinder afklædt. Andre bruger materialet til at afpresse kvinderne til sex eller til flere billeder. Vi har talt med både krænkere og ofre på nettets skjulte marked.

»Nogle nudes af denne Esbjerg- slut? Hun har bollet til højre og venstre, selv om hun ser så uskyldig ud. Har nummer på hende, hvis nogen disker op med billederne«.

Endnu en eftersøgning på en navngiven ung kvinde tikker ind. Den er, som de mange andre eftersøgninger, akkompagneret af billeder hugget fra kvindens profiler på de sociale medier.

En anden bruger uploader billeder af fem andre kvinder, som ser meget unge ud, og skriver:

»Der gives en dusør på 1.000 kr. for billeder af disse piger. Eller hvis I selv har nogle tøser fra Gadstrup/Viby, som jeg kan bruge. Sendes over Mobilepay eller Paypal«.

Handlen er i gang. Billeder deles, og ikke mindst mobilnumre og Snapchat-profilnavne på kvinderne, sådan at brugerne efterfølgende kan kontakte kvinderne.

Fænomenet kaldes hævnporno. Men ’porno uden samtykke’ er mere korrekt. For der er ikke altid hævn involveret som motiv. Det er sjældent kvindernes ekskærester eller seksuelle partnere, der gør det her. Det er helt almindelige unge mænd, der vil se navngivne kvinder fra deres lokalområde afklædte og i intime situationer. Billederne er ofte taget som selfies af kvinderne selv og sendt i fortrolighed til en kæreste eller flirt. Men de ender så på det sorte marked på nettet, hvor der handles for store pengebeløb.

Markedet med billeder og video af unge kvinder vokser i disse år. Billederne spreder sig hastigt i et edderkoppespind af fildelingssider og lukkede brugerfora, der åbner og lukker dagligt - drevet af brugere der gemmer sig under anonyme navne.

For nylig fik Politiken overleveret et større materiale af en digital aktivist, der har dokumenteret handlen og sprogbrugen på disse sider. Det drejer sig især om en hjemmeside, der fungerer som debatforum og er hostet i Rusland. Materialet er videregivet til politiet. Det er nemlig ulovligt. Aktiviteterne på den russiske hjemmeside, og de andre netsider, er en overtrædelse af straffelovens paragraf 264 d, der blandt andet forbyder uberettiget videregivelse af billeder vedrørende en andens private forhold.

Når man ser på materialet, er det ret tydeligt, at det ikke handler om frække, nøgne damer. Dem er internettet fuldt af. Det handler om at se billeder af navngivne kvinder og eventuelt vise dem, at man har de her billeder og kan true med at offentliggøre dem.

Aktivisten Emma Holten er selv hævnporno-offer, men kæmper nu mod digitale overgreb og har for eksempel talt i både FN og hos Amnesty International og i alverdens medier om emnet.

»Jeg har stået til fester, hvor mænd griner og viser mig deres telefoner med billeder af mig. Hver eneste dag får jeg chikanerende mails. Det har stået på i fire år nu. Det handler ikke om mine bare bryster, men om at et liv efter en privatlivskrænkelse ikke er et værdigt liv. Det er online trafficking. Der er mænd, der mod min vilje tjener penge og udnytter privat materiale, der tilhører mig, og interessen for at håndhæve mine rettigheder som borger i Danmark virker meget, meget lille«, siger hun.

Det foregår ikke kun i Danmark, men på verdensplan. Nogle gør det for profit, andre gør det simpelthen bare for at skaffe samleje

Og der er tusindvis af kvinder som Emma Holten, der deles eller efterlyses billeder af. En af dem er 20-årige Louise fra Kolding, der lige nu kæmper en ulige kamp for ikke at ende som hævnporno-offer. 1. april 2016 sent om aftenen sad Louise alene hjemme i skæret fra sin bærbare computer, og hun troede først, at det var en virkelig dårlig aprilsnar, da hun fik en besked over Facebook fra en ukendt mand.

»Der ligger ikke nogen nøgenbilleder af dig, men du er ’eftersøgt’ af nogle brugere. Skriv lige, hvis du vil have tilsendt et link til det eller høre mere«.

Louise anede ikke, hvad han skrev om. Nøgenbilleder? Eftersøgt? Af hvem? Få sekunder efter fik hun et link og klikkede sig adgang til en hjemmeside fyldt med danske piger og kvinder uden tøj på. Den ukendte fyr havde ret. Louises fulde navn stod skrevet ved siden af et stort billede af hendes ansigt snuppet fra hendes facebookprofil. Suppleret af en tekst, hvor en anonym bruger havde skrevet, at han vil give »alt« for et nøgenbillede af hende.

»Jeg gik i panik. Fuldstændig. Jeg begyndte bare at tude helt vildt. Det var, som om jeg slet ikke kunne være i min krop«, siger Louise.

Hun har sagt ja til at fortælle om sine oplevelser til Politiken, men kun hvis hun kan gøre det under et opdigtet navn, så hun ikke skaber yderligere opmærksomhed om sig selv og sit navn. For det er det sidste, hun har brug for lige nu – at endnu flere finder ud af, at hendes nøgne krop tilsyneladende er i høj kurs i cyberspace. Hun aner ikke, hvem det er, der har udlovet dusør for at kunne se hende nøgen, men hun ved, at der eksisterer billeder af hende i meget lidt tøj i elektronisk form. Billeder, hun fik taget til sin ekskæreste, som hun dengang elskede og stolede på, men som hun i dag har et mildest talt betændt forhold til. Hvis han opdager, at hun er ’eftersøgt’, og at han formodentlig kan tjene gode penge på at dele billederne af hende, er hun bange for, at han vil gøre det.

»Det er billeder, der er blevet taget som en gave, og det er helt vildt grænseoverskridende at vide, at der er sandsynlighed for, at de kommer ud, så alle kan google mig frem. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal kunne klare det, hvis det sker«, siger Louise.

Hun græd et stykke tid foran computeren. Men samlede sig så og ringede til Kolding Politi for at anmelde efterlysningen af sin nøgne krop og aktiviteterne på den russiske hjemmeside. Betjenten i røret sagde, at hun skulle printe alt, hvad hun havde af oplysninger, og komme ned på politistationen med det. Hun fik fat i en ven, der også ønsker at være anonym.

Lad os kalde ham Allan. Han er 20 år gammel og fritids-it-nørd, så han ved, hvordan man kan spore de personer, der deler billeder på nettet. Han oprettede en e-mail-adresse til formålet og skrev til de danske mænd, der på hjemmesiden havde lagt deres mailadresser frem i håb om at modtage frække billeder.

»Jeg har billeder af Louise, send en mail til mig, hvis I vil have dem«, lød hans opfordring.

Foto: Kristoffer Løve Østerbye

For hvis han fik svar, kunne han ved hjælp af skjulte koder i e-mailen finde frem til deres IP-adresser. En IP-adresse består af 12 cifre og er den digitale verdens svar på et fingeraftryk, der afslører, hvem den, der bruger den, er. Der gik ikke længe, før mails begyndte at komme fra fyre, der var klar til at handle.

Flere ville give penge, andre havde billeder af unge kvinder fra lokalområdet, de tilbød i bytte for billeder af Louise. Allan svarede dem ikke, men gik i gang med at spore dem. To af dem havde skjult sig bag amerikanske servere, så de ikke umiddelbart kunne spores. En tredje kunne Allan finde IP-adressen på.

Han har som privatperson ikke adgang til internetudbydernes registre over kunder, så han kunne ikke finde navn og adresse på manden. Men han kunne se, at han bor i en lille landsby få kilometer fra Louise og Allan.

»Hvem fanden er det, der vil give alt for at se mig nøgen«, spørger Louise afmægtig.

»Det var det, jeg håbede, politiet kunne finde ud af«.

Digital flirten

Der findes ikke særlig mange tal på, hvor mange kvinder der udsættes for porno uden samtykke, og der er lavet meget lidt forskning på området. Det amerikanske Cyber Civil Rights Initiative har offentliggjort en undersøgelse, der viser, at 90 procent af ofrene for hævnporno er kvinder. Og en lignende undersøgelse fra Island viser, at 97 procent af ofrene er kvinder.

Den islandske sociologistuderende Vigdis Frida lavede sidste sommer en fokusgruppeundersøgelse blandt 20-25-årige universitetsstuderende i Island. Den viste, at der er stor forskel på generationerne, og hvordan vi opfatter seksuelt indhold på mobilen og nettet. Det er en kendt kritik, at ældre og voksne ofte reagerer på debat om hævnporno ved at sige: Hvorfor ikke bare lade være med at sende nøgenbilleder?

Men i Vigdis Fridas fokusgrupper kom det frem, at det i dag er en meget stor del af det at flirte, have sex og være kærester at sende eksplicit, visuelt indhold til hinanden.

»Jo yngre de er, jo mere lader de til at være positivt indstillede over for at sende intime billeder og være afslappede over for ny teknologi og sociale medier. Det var tydeligt, at når fyrene sendte intime billeder, var det oftest ment som en joke og ofte til deres venner, mens når kvinderne gjorde det, er modtageren nøje udvalgt, og det er ment som intim flirten«, siger Vigdis Frida.

Hun mener, at det simpelthen er den måde, unge og unge voksne indleder intime relationer på i dag.

»Forbrydelsen er ikke at sende et intimt billede, men at dele et intimt billede videre uden samtykke. Vi har alle ret til og bør kunne forvente privatliv i vores intime liv. At dele intime billeder er en moderne udgave af en meget gammel forbrydelse. Dette er den digitale version af seksuel krænkelse eller seksuelle overgreb, og det bør behandles som sådan, også juridisk«, siger Vigdis Frida.

Mange af billederne deles via fildelingstjenester som Vola, der er hostet i Tyskland. Det er en teknologi, hvor man kan oprette et forum, hvor man kan uploade billederne og så dele et link til det forum. Det særlige ved Vola-tjenesten er, at materialet kun er tilgængeligt i 48 timer, og så er det væk.

Men i mellemtiden kan de, der får tilsendt linket, nå at downloade materialet. Der er desuden hele mapper med hundredvis af billeder og videofiler, der deles på nettet som en slags ’startpakke’ for nye hævnporno-brugere.

Og det er netop den deling, som Louise og Allan i Kolding prøver at undgå. Fredag 8. april gik de til Kolding Politi. Med sig havde de en stak udprint af IP-adresser, mailadresser, facebookprofiler og skærmdumps fra hjemmesiden. Alt henviste til brugere, der på sitet havde delt billeder af piger og kvinder uden deres samtykke eller udlovet dusør for materiale af samme karakter.

Jeg gik i panik. Fuldstændig. Jeg begyndte bare at tude helt vildt. Det var, som om jeg slet ikke kunne være i min krop

»Vi havde gjort alt arbejdet for dem«, siger Allan.

Men responsen fra ordensmagten var til at overse, fortæller de to.

»Ham, der var på vagt, gad nærmest ikke rejse sig fra sin stol for at komme hen til os. Han skulle bare have papirerne, og så blev vi ellers vist ud«, husker Louise.

»Jeg oplevede ham som fuldstændig ligeglad. Jeg ved, hvor svært det har været at finde det her materiale, at få det samlet og afleveret. Det har taget virkelig hårdt på mig, og så er det svært at opleve, at vi ikke bliver taget spor seriøst«.

Betjenten sagde, at politiet ville ringe, hvis de fandt ud af noget. Det er en måned siden, og de har intet hørt. Imens kan Louise og Allan følge med på hævnporno-hjemmesiden, hvor flere billeder kommer til hver dag.

»Det er så nedladende, som pigerne bliver kommenteret. Vi er bare nogle » skanks« og »ludere«. Det er utroligt, at de her fyre ikke har en dårlig smag i munden. Det kunne være deres lillesøster eller kæreste, der lå derinde«, siger Louise.

Allan afbryder hende. Han sidder med sin smartphone i hånden og har netop modtaget en mail.

»Shit. Ham her tilbyder alle mulige billeder i bytte for et billede af dig«, siger han.

Han viser det skærmdump, som manden har sendt med. Det viser et digitalt skrivebord fyldt med mapper med kvindenavne listet op alfabetisk.

»Amalie, Alexandra, Betinna ...«.

Allan remser op med store øjne.

»Han skriver, at han har 120.000 billeder fra 2.000 forskellige piger. Og at han vil give ’rigtig godt igen’ for et billede af dig«, siger han til Louise.

Hun krymper sig i sofaen.

»Jeg synes, det er vanvittigt«, siger hun.

»Det føles som et seksuelt overgreb at blive eftersøgt på den måde. Det er så skræmmende, at der sidder mænd ude på de her sider, der nyder det her. Og de kan tilsyneladende bare sidde og grine af det, uden der sker noget som helst fra politiets side«.

Ingen task force

Hos Kolding Politi bekræfter vicepolitiinspektør Verner Pedersen, at de har modtaget anmeldelsen fra Louise og Allan. Sagen efterforskes, forsikrer inspektøren, der af samme grund ikke må kommentere den. Men han må gerne sige, at han ikke genkender Louise og Allans billede af, at politiet behandler sager som deres uden alvor.

»Selvfølgelig er der ikke nogen, der bliver behandlet useriøst. Men politiet har ikke en task force på 200 mennesker, der er klar til at rykke akut ud på sådan noget her. Det ændrer dog ikke ved, at sagerne bliver efterforsket«, siger Verner Pedersen.

Men ofte må politiet give op. For eksempel hvis billederne er blevet delt på udenlandske hjemmesider, fortæller han.

»Hvis man offentliggør billederne på en russisk hjemmeside, er de teknisk set offentliggjort i Rusland, så kan vi ikke efterforske sagen. Vi er vant til at leve i en faktuel verden og ikke i en virtuel verden, så det kan være svært at forstå. Men det er først, hvis man importerer billederne til Danmark og deler dem her, vi kan gøre noget. Medmindre sagen er af så alvorlig karakter, at der iværksættes en international efterforskning – som eksempelvis i børnepornosager«.

Verner Pedersen så gerne, at der blev sat præventivt ind i større omfang, siger han.

»Vi ville ønske, at folk tænker forebyggelse på området, og vi vil gerne gøre opmærksom på, at man skal passe på, hvad man deler. Hvis man som ung forelsket deler billeder med folk, man holder af, skal man tænke på risikoen for, om et sådant foto senere kan deles med andre, den dag kærligheden er forbi«.

Den slags udmeldinger betegner aktivisten Emma Holten som farlige. Hun mener, at det er victimblaming , eller offerbebrejdelse.

»Man legitimerer overgrebspersonerne, når man siger, at os, det sker for, har været naive eller uheldige. I et demokrati har man ret til privatliv. Det er faktisk meget enkelt. Det, der sker på internettet, er lige så alvorligt som det, der sker ude i den virkelige verden. Det kan ikke skilles ad, og man benytter sig af en forældet lovgivning fra før internettets tid. Folk får bødestraf – for at ødelægge andre menneskers liv«, siger hun.

Hun fortæller, at der i udlandet har været unge piger og kvinder, der i desperation har begået selvmord på grund af hævnporno. Emma Holten sidder i øjeblikket og skriver med en ung kvinde, der mod sit vidende er blevet filmet, mens hun havde sex med en mand. Denne mand afpresser hende nu for mere sex med truslen om ellers at offentliggøre videoen.

»Hvad skal kvinder gøre? Lade være med at have sex? Aldrig kysse med en dreng på gymnasiet? Holde op med at stole på mænd fuldstændig?«.

Emma Holten vil have, at der skal ske noget med lovgivningen, og at straframmen skal hæves. At politiet skal have uddannelse og ressourcer til at kunne gøre noget ved denne form for digital kriminalitet. At der bør oprettes hotlines, hvor ofrene kan få hurtig hjælp ligesom i England, Sverige og Norge, hvor it-kyndige kan hjælpe ofrene med at begrænse skaderne i en fart. Hun mener også, at den forråede kultur på internettet vidner om, at der skal skrues op for seksualundervisningen og tales seksuelle grænser og samtykke med børn og unge.

»Der er dagligt unge piger, der skriver til mig. Jeg er den eneste, de har. Jeg er deres nærmeste. Så er der jo noget galt. De har selvmordstanker og tør ikke gå i skole og skammer sig og bliver afpresset til seksuelle ydelser. Ingen lytter til dem, ingen tager dem alvorligt, ingen hjælper dem. Lige så snart noget handler om kvinders seksualitet og nøgenhed, kommer der et moralsk kodeks, der siger, at det er vores egen skyld, og vi glemmer fundamentale principper. Men unges seksualitet hænger sammen med det digitale i dag, det kan ikke længere skilles ad. Hvis ikke vi har rettigheder på nettet, har vi ingen rettigheder overhovedet«.

Politi: »Noget forbandet svineri«

En frivillig fællesaftale mellem Danmarks største internetudbydere, politiet og Red Barnet sørger for, at sider med børnepornografisk indhold kan blokeres, så brugere ikke kan komme ind på dem fra deres computere. Listen af sider med ulovligt indhold bliver opdateret en gang i døgnet, og i skrivende stund er et sted mellem 1.300 og 1.500 sider blokeret. Men sådan er det ikke, når det er voksne, der bliver udstillet mod deres vilje. Så er det op til udenlandske myndigheder at handle.

»Vi er i kontakt med de lande, hvor siderne befinder sig, og deres myndigheder omkring det her for at forsøge at påvirke dem til at få det lukket. Men det er en proces, som tager tid«, siger politikommissær hos Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center Flemming Kjærside. Han fortæller, at mange udbydere ikke har nær så stor interesse i at få siderne lukket, som de danske myndigheder har, og det gør det let at smutte udenom for de mennesker, der ejer hjemmesiderne.

Hvem fanden er det, der vil give alt for at se mig nøgen

»Mange af dem, der har de her sider, tjener penge på det. De vil ikke tage ansvar for det, der bliver uploadet, for det tilhører i princippet brugerne selv. Og det er svært for os at gøre noget ved, når siden ikke har hjemme i Danmark«.

Flemming Kjærside lægger ikke skjul på, at han personligt mener, at det er »noget forbandet svineri« at dele billeder af andre, der ikke har givet samtykke til det.

»Det kan ikke være rigtigt, at vi skal rende og udstille hinanden på den måde. Det har uoverskuelige konsekvenser for de piger, det går ud over«, siger han.

»Jeg ville vældig gerne trykke på delete-knappen på de her sider, men det kan jeg ikke. De servere, som billederne ligger på, kan flytte fra et land til et andet på et splitsekund, og mange af siderne findes i adskillige kopier«, fortæller Flemming Kjærside.

Han fortsætter med at opgivende suk: »Det er en slags kattens leg med musen, hvor der bliver spillet kispus med os«.

Politiken har de seneste uger sendt mails til cirka 15 af de brugere, der på den russiske hjemmeside efterlyser billeder af piger og kvinder. To af dem har svaret, at de gerne vil fortælle om deres grunde til at se på og dele billederne. I et skriftligt interview. Og kun fra deres ikke-sporbare e-mail-adresser og uden at afsløre deres indentiteter for hverken læsere eller Politikens journalister.

Bruger: Kvindernes egen skyld

En af dem gemmer sig bag aliasset ’jakobjames94’.

Han lægger ikke skjul på, at han nyder det, som politiet beskriver som kattens leg efter musen.

Formålet med at dele billeder af kvinder på nettet er at kunne afpresse dem for enten sex eller penge, fortæller han, og kvindernes følelser betyder ikke noget for ham.

»Eftersom de har det fint nok med at dele det ud til at starte med, om det så er til en ven eller kæreste, er de idiotiske nok til at gøre det, dermed bider det dem i røven til sidst. Det vil det altid gøre«, skriver han.

Han forklarer, at han sælger billeder på efterspurgte kvinder samt informationer om fuldt navn og adresse til folk, og at han godt ved, at køberne bruger informationerne til at afpresse kvinderne.

»Det foregår ikke kun i Danmark, men på verdensplan. Nogle gør det for profit, andre gør det simpelthen bare for at skaffe samleje«.

Hvorfor er det o.k. at dele billeder af kvinder, der ikke ønsker at blive delt?

»Det er vel mere eller mindre et moralsk spørgsmål. Jeg bliver personligt ikke moralsk rørt af det, da det er deres egen fejl i starten, og jeg tjener rigtig godt på det«.

En anden bruger kalder sig ’Anon man’. Han fortæller i en mail til Politiken, at han er 21 år, og at han bruger hjemmesiden, fordi især nøgenbilleder af piger, han kender personligt, tænder ham. Han har heller ingen moralske skrupler.

»Billederne af dem bliver oftest ikke engang delt til nogen, de kender, der vil konfrontere dem med det, så mange af dem tror jeg slet ikke ved, at der bliver delt nøgenbilleder af dem. Der er hvert fald mange af de piger, jeg har billeder af, som jeg er sikker på slet ikke har nogen anelse om, at disse billeder bliver delt«.

Der findes tonsvis af porno og nøgenbilleder på nettet af kvinder, der har givet samtykke. Hvorfor er det spændende at se på kvinder, der ikke har givet samtykke?

»Det er ikke fedt, fordi de ikke har givet samtykke. Det er fedt, fordi mange af de piger, som vi søger billeder af, er nogle, vi kender i det virkelige liv og bare gerne vil se nøgne«.

Er det o.k. at dele billeder af kvinder, der ikke ønsker at blive delt?

»Hvis de ikke ville risikere at blive delt på nettet, så skulle de simpelthen bare ikke have taget billedet til at starte med«, skriver ’Anon man’.

Justitsminister Søren Pind (V) har ikke ønsket at kommentere på hverken lovgivning eller stigning i porno uden samtykke, men har sendt følgende udtalelse:

»De her sager er forkastelige, og der kommer til at ske noget på det her område. Regeringen har allerede iværksat et arbejde med at se på straffen for denne form for misbrug af billeder«.

Han har dog ikke ønsket at uddybe, hvad regeringen arbejder på.

Tilbage på den russiske hjemmeside kommer der hver dag flere billeder til. TDC har i skrivende stund blokeret for adgangen til siden for danske brugere, fordi man mistænker siden for at »indeholde billedmateriale, der vil kunne anses som som seksuel udnyttelse af børn«, som der står, når man som TDC-kunde forsøger at tilgå siden. Men har man en anden internetudbyder, kan man fortsat følge med i blotlæggelsen af flere og flere » skanks«, som brugerne kalder kvinderne på siden. Og skal man tro ’Anon man’, kommer hverken denne artikel eller andre skriverier af lignende art til at gøre den mindste forskel.

»Nej, på ingen måde«, som han skriver i sin mail. »I kan skrive lige så meget om det i jeres aviser, I vil. Det lokker kun flere liderlige drenge til«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce