Atomkraft? – Nej tak’.
Det var sloganet for en af de mest succesrige danske græsrodsbevægelser op gennem 1970’erne og 1980’erne. Siden da har det været småt med de atomkritiske demonstrationer i gaderne. Næsten alle Folketingets partier er stærke modstandere af kernekraft, og Danmark har i årevis været et af de fremmeste lande i kampen mod spredning af uran. Det har ganske enkelt ikke været et tema i dansk politik de seneste år.
Men med en ny lov om kontrol med uranforekomsterne i Grønland, som i al stilfærdighed blev vedtaget af Folketinget torsdag, bliver Danmark nu en aktiv spiller på det globale radioaktive marked.
Sagen bunder i, at det grønlandske selvstyre ønsker at udvinde en del af de store mængder uran, som gemmer sig i den grønlandske undergrund. Alene i Kvanefjeld i Sydgrønland ligger verdens tredjestørste kendte enkelte uranforekomst med op til 600.000 tons uranoxid. Selvstyrets håb er, at udvindingen vil kunne give et tiltrængt skub til den pressede grønlandske økonomi. Men da eksport af uran er et sikkerhedspolitisk anliggende, er det aftalt, at Danmark får ansvaret for distributionen af det radioaktive materiale. Dermed tyder meget på, at rigsfællesskabet bliver den første nye uranleverandør på verdensmarkedet, siden Malawi begyndte sin eksport for cirka 10 år siden.
