Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Mogens Flindt

De tiltalte i Se og Hør-sagen risikerer seks års fængsel

Otte mennesker skal for retten i det, som er blevet døbt danmarkshistoriens største medieskandale. Sagen, som er historisk i omfang og i valget af paragraffer, begynder til september.

For over to år siden brød den såkaldte Se og Hør-skandale ud med daglige afsløringer af ulovlige forhold på det kendte sladderblad, og mediefolk som Henrik Qvortrup, Lise Bondesen og en række andre mennesker omkring bladet mistede deres jobs og måtte vænne sig til en ny identitet som sigtede i det, der allerede dengang blev døbt Danmarks største medieskandale.

Den identitet bar de rundt på frem til i går, hvor Københavns Vestegns Politi udsendte anklageskrifter til Aller Media og til otte af i alt 16 sigtede personer. De otte er tiltalt efter paragraffer, der kan give op til seks års fængsel.

Blandt de, som nu kan kalde sig tiltalt, er et stort overlap med de folk, som fra start blev udpeget som hovedpersoner i sagen. Tilfælles har de, at de var nøglepersoner hos Se og Hør og mediehuset Aller, da bladet over en årrække købte fortrolige oplysninger om kendte og kongeliges kreditkorttransaktioner hos en mand, der blev kaldt tys-tys-kilden:

Blandt de tiltalte er chefredaktørerne Henrik Qvortrup og Kim Henningsen, redaktionschef Kim Bretov, journalist Kasper Kopping og udgiverdirektør Per Ingdal, der i en periode på seks måneder i 2009 fungerede som bladets ansvarshavende chefredaktør. De eller deres advokater har alle bekræftet, at de er tiltalt. Ligesom tys-tys-kildens advokat har bekræftet, at han er tiltalt for hacking.

Ifølge Politikens oplysninger er Se og Hørs forhenværende nyhedschef Lise Bondesen også blandt de otte tiltalte. Også tidligere Se og Hør- journalist Ken B Rasmussen – manden, der startede hele sagen ved at udgive nøgleromanen ’Livet, det forbandede’ – er ifølge Politikens oplysninger blandt de tiltalte.

Chefredaktør glæder sig

Uanset hvad, er der nu kommet skred i en sag, som ikke har fyldt meget i offentligheden det seneste lange stykke tid. Politiet selv kaldte sagen for »historisk«, da de onsdag formiddag udsendte en pressemeddelelse om, at anklageskrifterne nu var færdige.

»Der har været tale om en efterforskning af historisk omfang«, udtalte specialanklager Morten Frederiksen fra Københavns Vestegns Politi i pressemeddelelsen, og man kunne næsten høre ekkoet fra de sigtede, som hviskede »og historisk langsom«. I løbet af de to års ventetid har flere af dem udtrykt frustration over at være fanget på en mellemstation, hvor de hverken var dømt eller frikendt.

Se og Hørs tidligere chefredaktør Kim Henningsen udtrykte da også stor glæde over endelig at kunne rykke et skridt videre i sagen.

»Jeg glæder mig over, at der nu endelig er rejst til tiltale og ser frem til at blive renset i den kommende retssag«, skrev han ud til pressen.

Han og de syv andre kan se frem til en retssag, som begynder 9. september og er sat til at vare 20 retsdage. Det bliver en usædvanlig sag både på grund af sit omfang og på grund af de paragraffer, der er taget i brug, forudser Vibeke Borberg, der er forskningschef i medieret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Man kan roligt sige, at det her er uden fortilfælde i Danmark. Da sagen kom frem, gav den jo mindelser om skandalen omkring News of The World (britisk tabloidavis, som måtte lukke efter en stor skandale, red.). Den sag var ganske vist både mere omfattende og grovere, men det er det samme, som er i spil: At de har anvendt ulovlige metoder til at skaffe sig oplysninger om de kendtes private forhold«, siger hun.

Hvad er hacking?

Ifølge politiets udmelding er de otte tiltalt for at overtræde de samme to paragraffer i straffeloven. Det drejer sig om den såkaldte hackerparagraf som forbyder uberettiget at skaffe sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem«, og dette under skærpede omstændigheder, da det drejer som om overtrædelser af »systematisk karakter«. Overtrædelser kan give straf op til seks års fængsel.

Desuden er de tiltalt for at modtage eller yde returkommission – altså betale andre for at bryde reglerne. Oveni er enkelte også tiltalt efter en paragraf der forbyder hæleri af privatlivsbeskyttede informationer.

Ifølge Vibeke Borberg er den væsentligste tiltale den, der handler om hacking – og det er da også den, som kan give anledning til den hårdeste straf.

Flere af de tiltalte og deres advokater har før tidligere betvivlet, at der overhovedet er tale om hacking, da den såkaldte tys-tys-kilde jo ikke har hacket sig ind i noget, men gennem sit job hos det daværende PBS har haft adgang til de kendte og kongeliges kreditkortoplysninger. Vibeke Borberg forudser da også, at det kommer til at blive en diskussion i retten.

»Hvis jeg var forsvarer ville jeg sikkert også gøre et stort nummer ud af det. Men set udefra, så er det jo lige præcis det, der er sket. Én har uberettiget brugt sin adgang til et system til at skaffe følsomme personoplysninger, som han var sat til at passe på. Det ligger i bestemmelsens ordlyd, at sådan en handling må anses for omfattet af paragraffens anvendelsesområde«, siger hun.

En af grundene til, at man går efter at få de tiltalte dømt for skærpede omstændigheder er, at forældelsesfristen så stadig gælder. Henrik Qvortrup stoppede eksempelvis som chefredaktør på Se og Hør ved udgangen af 2008, så sagen mod ham ville være forældet, hvis ikke den strenge strafferamme var i spil. Nu er forældelsesfristen 10 år.

»Forældelsesfristen løber fra den dag, hvor den kriminelle aktivitet ophører – ikke fra den dag, det bliver opdaget«, forklarer Vibeke Borberg, som hæfter sig ved, at anklagemyndigheden har valgt at holde deres tiltale til få punkter.

»At anklagemyndigheden har valgt at kræve en høj straf signalerer alvor – og at de holder sig til nogle enkelte paragraffer betyder ikke, at de ser let på det, som er sket. Men det er meget sjældent, at vi har de her bestemmelser i spil i dansk ret«.

Over for DR kalder specialanklager Morten Frederiksen fra Københavns Vestegns Politi sagen for »historisk«:

»Det er nogle paragraffer, vi normalt ikke benytter os af over for journalister – og i det hele taget. Så det er nogle alvorlige bestemmelser, som det er helt historisk, at en dommer nu skal tage stilling til«.

Svigtende tillid til journalister

Det har ikke øget befolkningens tillid til medierne, at det i maj 2014 blev afsløret, at Se og Hør over en årrække havde betalt en kilde for at snage i de kendte og kongeliges brug af kreditkort. Med de oplysninger kunne bladet for eksempel opspore prins Joachim på bryllupsrejse og Rigmor Zobel på flugt, men også toppolitikere som Lars Løkke Rasmussen blev udsat for den ulovlige overvågning. I langt de fleste tilfælde blev oplysningerne fra tys-tys-kilden ikke brugt til journalistiske historier, men det ændrer ikke på, at information, som folk troede sikker, blev udvekslet mellem tys-tys-kilden og Se og Hør for en månedlig ydelse på 10.000 kroner sort, indtil samarbejdet blev ændret og til sidst løb ud.

Hvis man skal sige noget positivt om Se og Hør-sagen, er det ifølge forsker i medieetik på Roskilde Universitet, Mark Ørsten, at nyhedsmedierne i dag i langt højere grad end tidligere tager spørgsmålet om tillid og troværdighed alvorligt. Han har forsket i netop det i flere år. Den første sag, han var involveret i, var da Informations korrespondent i London i 2009 havde citeret kilder, der faktisk var døde, da korrespondenten citerede dem og kilder der siden afviste at have talt med Information.

»Dengang lavede Information ikke en stor undersøgelse af hele den udenrigskorrespondents arbejde. Da Annegrethe Rasmussen, der også skrev for Information, i 2015 blev beskyldt for plagiat, lavede Information en gigantisk udredning af det hele. Se og Hør-sagen har været med til at sætte det her emne på dagsordenen og den har været med til at gøre, at nyhedsmedierne i lang højere grad end tidligere tager spørgsmålet om tillid og troværdighed alvorligt«, siger han.

Sammen med kolleger på Roskilde Universitet udarbejdede Mark Ørsten i fjor Rapport om medieetik for Kulturstyrelsen. Rapporten viser, at en lang række nyhedsmedier, herunder morgenaviserne, har udviklet »ganske omfattende etiske retningslinjer«. Mens nyhedsmedier på nettet i mindre grad har udviklet den slags retningslinjer.

»På den måde har Se og Hør-sagen været en fordel for dansk presse. Men sagen har kostet både Se og Hør og journaliststanden en masse smæk. 33 procent af danskerne udtrykker tillid til journalister som stand, hvilket er ret lavt. Mens 46 procent udtrykker tillid til nyhedsmedierne. Det placerer os på en 13. plads blandt 26 lande, hvilket ikke er voldsomt højt«, siger Mark Ørsten.

Han mener blandt andet den lave tillid skyldes profilerede sager som Se og Hør-sagen og sagen om sportsjournalisten Michael Qureshi, der i flere danske medier brugte opdigtede kilder. Når danskerne vurderer journalisters og nyhedsmediers troværdighed er der ifølge medieforskeren også psykologi på spil. For:

»Man husker ikke alle de gange, hvor det er gået godt, til gengæld husker man rigtig godt de få gange, hvor noget er gået fuldstændigt galt. Så når der opstår enkeltsager, som fylder meget, så har de også et langt liv bagefter. Og den skepsis, der altid har været overfor journalister har nok fået et ekstra skru i retning af mistillid i forbindelse med de her sager«.

Nyhedschef agter at tilstå

Blandt hovedpersonerne i sagen er Se og Hørs tidligere nyhedschef Lise Bondesen, som 1. juni begyndte som chefredaktør og direktør for avisen.dk/Ugebrevet A4.

»Hvis man som nyhedsmedie vil gøre sig gældende i det moderne samfund, er det ekstremt vigtigt, at man tager spørgsmålet om troværdighed alvorligt. Nyhedsmedier og journalistiske medier skal adskille sig fra alt muligt andet på nettet, ved at være langt mere pålidelige og troværdige end andre informationskilder, som der jo er utroligt mange af på nettet«, siger Mark Ørsten.

Men næstformand i LO, Arne Grevsen, mener ikke, at det går ud over fagbevægelsens mediers troværdighed, at Lise Bondesen er involveret i Se og Hør-sagen.

»Det har jeg ikke noget problem med, jeg har ansat hende vel vidende, at det her var under opsejling. Jeg mener ikke, det går ud over vores troværdighed, det har været et kendt vilkår og Lise Bondesen har erkendt det og været meget åben omkring det«, siger han.

Henrik Qvortrup har den kommende weekend premiere som medvært på et mediekritisk program på Radio24syv, men det er en anden rolle end at være chefredaktør, mener Mark Ørsten. For som han siger:

»Radio 24syv har nærmest ansat ham for at få opmærksomheden, så det er et helt andet projekt. Han skal ikke lave journalistik, han er ansat til at være Henrik Qvortrup, og det er han jo nok den bedste til«.

Lise Bondesens advokat Christian Riewe forventer ifølge Ritzau, at sagen for hans klients vedkommende slutter på fredag. Tiltalen er nemlig ifølge advokaten meget lig den sigtelse, Lise Bondesen tidligere i alt væsentligt har erkendt: At hun kendte til brugen af den såkaldte tys-tys-kilde, der videregav ulovligt indhentede oplysninger fra sin arbejdsplads hos PBS/IBM til journalister på Se og Hør.

»Nu er der kommet et anklageskrift, og det har vi ikke haft meget tid til at arbejde med, fordi vi fik det i dag. Men vi tænker stadig, at der kan være udsigt til, at vi kan være færdig med sagen for Lises vedkommende på fredag«, siger han til Ritzau.

Publiceret 6. juli 2016

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden

Annonce