Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Det var et aparte syn.
Simone Biles havde netop vundet sin første olympiske guldmedalje nogensinde, og efter at have sunget The Star-Spangled Banner ved overrækkelsesceremonien i hallen var den 19-årige gymnast gået gennem det propfyldte interviewområde for at tale med verdenspressen.
En hærdebred kvindelig holdleder var fulgt efter hende for at tage tid med et stopur, så tv-stationerne hver fik de lovede 60 sekunder.
Men nu lå Simone Biles i stedet og rodede rundt nede på gulvet bag den afspærring, der adskiller journalister og atleter. En reporter havde tabt sin blok og kuglepen, og Simone Biles havde sat sig for at hjælpe den stakkels journalist.
