0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde

Kasernestormerne ramte et lammet folketing

Plankeværket blev væltet og Christiania blev oprettet i efteråret 1971 midt under et dramatisk politisk magtskifte, hvor et handlingslammet Christiansborg måtte vente 14 dage på de afgørende stemmer fra Færøerne. Det var stemmer, der sendte Jens Otto Krag (S) i Statsministeriet. I første omgang ville Krags forsvarsminister, Kjeld Olesen, rydde fristaden. Men han fattede sympati for projektet og fik overbevist sin chef om at give Christiania det blå stempel som socialt eksperiment.

FOR ABONNENTER

Han havde intet hørt om sagen. Kendte ikke en sjæl i den større forsamling alternative unge mennesker, som notatet handlede om. Budskabet var, at der var opstået knas på den rømmede Bådsmandsstrædes Kaserne, få hundrede meter fra Christiansborg.

Kjeld Olesen (S) var ny mand i det, der skulle blive Jens Otto Krags (S) sidste regering. Statsministeren havde som udgangspunkt udstyret ham med forsvarsministerens klassiske opgave: at bakse et nyt forsvarsforlig på plads.

Den mindre klassiske og på overfladen banale kasernesag skulle imidlertid komme til at lægge beslag på lige så meget tid.

Den handlede om, at et beskedent antal unge mennesker et par uger forinden havde begået en fredelig annektering af kasernens 34 hektar store areal med alt, hvad det indebar af forladte bygninger til rekrutskole, ammunitionsarsenal, artilleriregiment og mange andre ting.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce