Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Tegan Johnson (arkivfoto)/AP

I Flint er sortes blodige kamp afløst af massiv apati - det kostede Clinton dyrt

For et halvt århundrede siden blev sorte dræbt i kampen for retten til at stemme. Nu er mange af deres efterkommere så socialt grundstødte, at de er ligeglade med, hvem der er præsident. Hvem lytter til os, spørger de i den katastroferamte by Flint.

»Jeg forsøger bare at overleve, okay? Hvem end der vinder, vinder. Hvem ved – måske bliver Trump en god præsident«. Den unge mand hopper om bord på en bus sammen med kæresten og deres to børn.

Her i den sorte busterminal i centrum af byen Flint i Michigan stemte de færreste af passagererne ved præsidentvalget.

I den ene ende af terminalen står en statue af Rosa Parks, den sorte kvinde, der i 1955 nægtede at give sin plads i bussen til en hvid passager.

Men de historiske vingesus blafrer forgæves i Flint. Valgdeltagelsen styrtdykkede i år blandt byens mange sorte borgere, en vælgergruppe, der typisk stemmer demokratisk.

»Min mening tæller ikke«, mener Malik Banks, en ung fyr.

»Vi ville tabe, uanset hvem der vandt. Hvorfor skulle jeg stemme?«, siger John, en anden passager.

Så din stemme kunne blive hørt?

»Hvem vil lytte til min stemme? Der er fusk med i spillet«.

Giftigt drikkevand

Flint, der har cirka 100.000 indbyggere, er ligesom den nærliggende storby Detroit en fast bestanddel på top-10-lister over USA’s værste byer at bo i.

I midten af busterminalen står bunker af vandflasker stablet sammen, så borgerne gratis kan tage rent vand med sig hjem, fordi byens drikkevand er ramt af omfattende blyforurening – den seneste af en stribe katastrofer, der har ramt byen.

Hillary Clinton sørgede for, at det blev en central del af valgkampen i starten af året, men på valgdagen for nylig blev masser af sorte borgere hjemme i både Flint, i Detroit og i Milwaukee i nabostaten Wisconsin.

De færreste havde forventet, at sorte ville stemme i samme omfang, som da Barack Obama stod på stemmesedlen, men i Michigan og Wisconsin var nedgangen fatal for Clinton. I amterne, som Flint og Detroit ligger i, fik Clinton samlet set godt 100.000 færre stemmer end Obama for fire år siden. Et faldende befolkningstal forklarer noget af udviklingen, men ikke det hele. Efter fintælling ligger Clinton til at tabe staten med under 10.000 stemmer.

De manglende stemmer i de sorte byer var en af de faktorer, der kostede Hillary Clinton den samlede sejr mod Trump.

Kender ikke kampen

Præsident Barack Obama og dr. Martin Luther King Junior hænger på væggen i NAACP’s lokale kontor i Flint, Michigan. Organisationen har i mere end et århundrede kæmpet for de sortes rettigheder, ikke mindst retten til at stemme.

Derfor er lokalformand Frances Gilcreast deprimeret over valgdeltagelsen. Dybt deprimeret, siger hun.

»De unge er fremtiden. Vi har ikke gjort nok for at uddanne dem. Vi har alle fejlet«.

Allerede i løbet af valgdagen kunne hun se, at den var gal. Mange af de sorte, hun mødte, mens hun gik fra dør til dør, havde ingen planer om at stemme.

»Jeg troede ikke, jeg måtte stemme«, sagde en mand, der lige var blevet løsladt. »Jeg gør det i morgen«, sagde en kvinde.

»Jeg begyndte at græde. De kender ikke til vores kamp«, fortæller Gilcreast.

Hvem vil lytte til min stemme?

Hun tager brillerne af og gnider sig i øjnene. Lee Black, som gik med hende fra dør til dør, nikker og snøfter.

»Folk døde for vores ret til at stemme«, konstaterer hun.

»Millennium-generationen er mere fokuseret på sig selv i stedet for det store billede. De ser ikke sig selv som del af et lokalsamfund«, mener Gilcreast.

Katastrofal udvikling

Flint er et eksempel på, hvordan industribyer i midtvesten er gået fra storhed til forfald. I begyndelsen af det 20. århundrede blev den senere bilgigant General Motors grundlagt i Flint, og flere andre store bilfabrikker fik bygget biler i byen.

Men bilbranchens nedgang blev katastrofal for byen, som har været ruineret flere gange og sat under under administration af staten. Det var den også, da de lokale politikere ønskede at skifte vandforsyning.

Men det nye system, som amtet stod for, var ikke klar, og administratoren af byen besluttede egenhændigt, at byen midlertidigt fra 2014 skulle hente vand fra Flint River. Vandet blev ikke testet grundigt på forhånd, og det blev fatalt. Vandet var så forurenet, at det simpelthen ætsede vandrørene, som var af bly.

Selv om borgerne begyndte at klage over drikkevandet, afviste de ansvarlige myndigheder, at noget var galt. Tusindvis af børn nåede at blive syge af blyforgiftning, før statens myndigheder slog alarm. Nu er vandet i Flint risikabelt at drikke mange år frem.

Jo mere skandalen voksede, desto mere talte Hillary Clinton om den, og under stor mediebevågenhed afbrød hun i februar primærvalgkampen i den vigtige stat New Hampshire for at mødes med lokale politikere, græsrødder og ofre for forureningen i Flint. Hun holdt også en tale i en lokal kirke.

»Hillary var meget god til at sikre midler til Flint«, siger Gilcreast.

Siden det store fokus på Flint i primærvalget har Hillary Clinton ikke brugt meget tid på Michigan. Kun tre besøg i hele staten blev det til under kampen mod Trump, fordi demokraterne regnede sejren for sikker indtil kort før valget. Hun overlod det til blandt andre husbonden Bill Clinton og datteren Chelsea Clinton at besøge Flint.

Gilcreast tror dog ikke på, at Clinton talte så meget om Flint blot for at score stemmer. En del af byens sorte har faktisk rødder i Arkansas, hvor Bill Clinton i flere år var guvernør.

»Hillary kender mange af os«, konstaterer Gilchreast.

Omvendt buldrede Clintons rival mod den »katastrofale« situation i mange af USA’s sorte byer.

»Hvad fanden har I at tabe«, spurgte Donald Trump med adresse til de sorte borgere i en opsigtsvækkende tale i en af Detroits hvide forstæder.

»Det vil aldrig blive godt igen«

Rodney Burt kender til at miste, men han forstår stadig ikke, at folk ikke stemte på Clinton.

Det fortæller han, mens han får sig en smøg i morgenkulden foran lokalerne hos organisationen My Brother’s Keeper, hvor han sover og går til hånde.

Folk døde for vores ret til at stemme

»Alle er ligeglade med Flint, men hun fik os i nyhederne«, påpeger den 50-årige tidligere lastbilchauffør.

My Brother’s Keeper blev stiftet på initiativ af blandt andre præsident Obama. Den hjælper folk på kanten af samfundet. Burt håber, at hans 3 børn og 15 børnebørn snart kan forlade byen.

»Denne by er færdig. Det vil aldrig blive godt igen«, mener han. Men det er ikke let bare at flytte væk.

»Mange har et stramt budget. Hvis den gode Herre vil det, flytter jeg ned til min søster i Georgia i det nye år«, siger han.

Selv om NAACP er partipolitisk neutral, gør Frances Gilcreast kun beherskede forsøg på at skjule sin antipati mod Trump.

»Der er brug for at blive rusket op i Washington, D.C., men jeg har ingen respekt for folk, der bruger racespørgsmål til at hjælpe sig selv. Jeg er ikke bekymret for Trump, men for nabomanden, som nu får mod på at være racistisk. Jeg er bange for hadforbrydelser. Han sår frø. Små børn er kommet her og har sagt, at der vil blive krig«, siger hun.

Foto: Tegan Johnson/AP

Chikane mod minoriteter er steget i takt med Trumps succes. På et møde sidste weekend i Washington, D.C., hyldede en gruppe nynazister Donald Trump – enkelte, mens de heilede. Forbrydelser og støtte, som Trump har taget afstand fra.

Når alt kommer til alt, kan Frances Gilcreast alligevel godt se, hvorfor nogle vælgere har så svært ved at blive engageret. For selv om vandskandalen måske kunne ventes at skabe et folkeligt oprør, er det modsatte sket.

»Vi har været slået fuldstændig sønder og sammen. At stemme er det sidste, jeg tænker på, vil nogle sige. At stemme er ikke en prioritet«.

Dertil kommer, at stribevis af lokalpolitikere rundtomkring i USA åbenlyst har strammet reglerne for at få lov til at stemme i et slet skjult forsøg på at forhindre sorte i at stemme.

»Vælgerundertrykkelse er rettet mod brune og sorte. Hvad forventer de? De vil ikke have dem til at stemme«, siger Frances Gilcreast.

Alligevel har hun været inderligt ulykkelig siden valgdagen.

»Jeg har været så nede over det«.

Lee Black, en anden af de lokale aktivister, henter en planche med billeder af de sortes historie – fra slaveskibe og slaveauktioner til borgerretsmarcherne i 1960’erne og valget af præsident Obama.

»Tænk på det her. Tænk på det«, siger Lee Black og peger på planchen.

Frances Gilcreast nikker.

»Nogle blev hængt i et træ, for at jeg kunne få lov at få en uddannelse og et job. Det vil jeg ikke tage for givet«, siger Black. Gilcreast er enig.

»Det er alt sammen en del af Guds plan. Det er ikke op til os at sætte spørgsmålstegn ved hans plan. Vi gør vores del og fortsætter kampen«.

Tilbage på busstationen er 26-årige Kareem Grant på vej hjem efter arbejde på restauranten Applebee’s. Han mener ikke, at Trump og den »tvetungede« Clinton fortjente hans stemme:

»Det bliver ikke mindre racisme af, at vi har muligheden for at stemme. Med Trumps sejr vil skabsracisterne fremover sige højt, hvad de tænker, og det er faktisk en god ting, for så får vi det ud i det åbne«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce