0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Man ligner en, der har været 14 dage på ferie

Serie. Udenfor sæsonen Det er 27 grader varmt, og der er ingen kunder i solcentret CopenhagenTan i Brønshøj. Men i kælderen under centret sidder Johnny Watsham. Da han var barn, drømte han om at blive pilot, som voksen blev han chauffør. I dag sælger han solbrændthed. Vi har besøgt et solarie midt i hedebølgen; et af de steder, der lige nu er uden for sæson.

FOR ABONNENTER

Midt i den søde, let kemiske duft af selvbruner og lugten af årtiers solbrændt hud kan man ane cigaretrøg.

Og ganske rigtigt. På gulvet ved siden af MegaSun-solariet i kabine 1, »den kraftigste og mest effektive sol« her i CopenhagenTan i Brønshøj, ligger to udtrådte skod. Solariet lyser kabinen op i en skarp neonblå farve, og på solariets leje af glas kan man se endnu et spor. Omridset af en let udtørret væske – vand eller sved måske. Soldyrkeren må lige have været her.

Klokken er lidt over 9, og det er happy hour i det selvbetjente solarium på Frederikssundssvej. 3 kroner per minut kan man spare ved at tage en tur mellem 6 og 11. Uden for nærmer temperaturen sig 27 grader, og det er midt i industriferien. På gaden venter shortsklædte mennesker på bussen, men ingen går indenfor i CopenhagenTan, hvor væggene ser ud til at være duppet med en svamp – de changerer i to nuancer af lyseblåt, som et teenageværelse anno 1995.

Politiken er gået på solcenter. Et sted, der føles lige så malplaceret som at tage et varmt karbad eller iføre sig et par bløde vanter her midt i hedebølgen. Et sted så langt uden for sæsonen, at det på en måde burde ophøre med at eksistere om sommeren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce