»Jeg blev lagt på noget, der lignede en hospitalsseng, og spændt fast med meget stramme bælter. Et sort klæde blev lagt over mit ansigt, og udspørgerne hældte vand over klædet, så jeg ikke kunne trække vejret. Efter få minutter blev klædet fjernet og sengen drejet til lodret position ... Jeg kastede op. Sengen blev sænket til vandret igen, og den samme tortur fortsatte med det sorte klæde over mit ansigt og vandet, der blev hældt på fra flasken. Denne gang var mit hoved rettet mere bagud og nedad, og de hældte vand på i længere tid. Jeg kæmpede mod bælterne, prøvede at trække vejret, men det var umuligt. Jeg troede, jeg skulle dø. Jeg mistede kontrollen over min blære. Siden den dag mister jeg kontrollen over min blære, når jeg bliver udsat for stress«.
Det er Abu Zubaydah, 43 år og statsløs palæstinenser, der fortæller. USA mistænker ham for at være et vigtigt medlem af terrororganisationen al-Qaeda og spærrede ham inde i et hemmeligt fængsel i Polen. Her blev han afhørt med brutale metoder, som skulle nedbryde ham.
Hans fortælling om denne ene episode er ikke slut:
»Derefter blev jeg anbragt i den høje kasse. Mens jeg var inde i kassen blev der spillet høj musik, og nogen blev ved med at hamre på kassen udefra. Jeg prøvede at sætte mig ned, men fordi der var så lidt plads, væltede spanden med urin og det løb ud over mig ... Jeg blev taget ud af kassen, og et håndklæde blev lagt rundt om min hals, og jeg blev slynget ind mod væggen og igen og igen slået i ansigtet ... Så blev jeg sat ned på gulvet med en sort hætte over hovedet, indtil den næste omgang tortur begyndte. Rummet var altid meget koldt. Det blev ved sådan i cirka en uge«.
USA var klar til at gå langt
Abu Zubaydahs fortælling er gengivet i en 225 sider lang dom som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg afsagde 24. juli. Domstolen kalder behandlingen af Abu Zubaydah tortur og dømte Polen for at have medvirket til at gøre det muligt for den amerikanske efterretningstjeneste CIA at drive et hemmeligt torturfængsel i Polen.
Dommen giver for første gang et officielt samlet billede af, hvor langt USA i et konkret tilfælde var parat til at gå i kampen mod terror efter angrebene mod New York og Washington 11. september 2001.
I Abu Zubaydahs beretning bliver han ikke udsat for noget, som var imod de regler, CIA arbejdede efter, når de afhørte terrormistænkte. Både vandtorturen, den lukkede kasse, lussingerne og kulden findes på listen med såkaldte udvidede afhøringsteknikker, som var godkendt af USA’s justitsministerium og af daværende præsident George W. Bush. Listen var længere endnu og gav for eksempel CIA lov til at sulte fangerne eller forhindre dem i at sove i op til 11 døgn ad gangen for at få dem til at tale.
»Vi torturerede nogle mennesker«
Afgørelsen fra Strasbourg er ikke en dom over USA, det har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ingen beføjelser til. Men blot en uge efter at dommen var faldet, leverede præsident Barack Obama den første officielle amerikanske indrømmelse af, at USA brugte torturmetoder i kampen mod terror:
»Umiddelbart efter 11. september gjorde vi nogle ting, som var forkerte. Vi gjorde en masse ting, som var rigtige. Men ... vi torturerede nogle mennesker. Vi gjorde ting, som strider mod vores værdier«, sagde Obama under en pressebriefing i Det Hvide Hus.
Præsidenten havde ikke kun dommen fra Strasbourg at tænke på, da han sagde det, men også en undersøgelse fra det amerikanske senat, som foreløbig har været undervejs i mere end fire år, og som over 6.300 sider beskriver CIA’s hemmelige fangeprogram.
Dianne Feinstein, formand for Senatets efterretningsudvalg, som står bag undersøgelsen, kalder resultatet af undersøgelsen »chokerende«.
»Rapporten udstiller en brutalitet, som står i voldsom kontrast til vores værdier som nation. Den fortæller om en plet på vores historie, som aldrig må få lov at gentage sig«.
Topfigur i al-Qaeda?
Abu Zubaydahs historie, som den er gengivet i dommen fra Strasbourg, indeholder al den brutalitet, som Dianne Feinstein taler om.
Den 43-årige statsløse palæstinenser, som også hedder Zayn al-Abidin Muhammad Husayn, blev anholdt af agenter fra Pakistan og USA i byen Faisalabad i Pakistan 27. marts 2002. Abu Zubaydah blev straks efter pågribelsen overgivet til CIA, som anså ham for at være nummer tre eller fire i al-Qaedas ledelse og mente, at han havde deltaget i planlægningen af terrorangrebet på USA 11. september 2001.
CIA fik ham reelt til at forsvinde. Abu Zubaydah tilbragte de næste mere end fire år i CIA’s hemmelige fængsler – black sites – rundt omkring på kloden. Han var den første såkaldte højværdifange, og de ’udvidede afhøringsteknikker’ blev mere eller mindre skræddersyet til at presse de afgørende informationer om kommende terroraktioner ud af Zubaydah, som CIA formodede, at han kendte til.
For eksempel blev en teknik på listen udvidet, da psykologer, som undersøgte Abu Zubaydah, mente at have konstateret, at han er bange for insekter. Indespærring af fanger i absolut mørke i små trange kasser var allerede på listen – nu blev der tilføjet en ekstra mulighed: At lukke et insekt ind i kassen til fangen uden at lade fangen vide, om insektet var farligt eller ufarligt.
Abu Zubaydah blev først anbragt i et hemmeligt CIA-fængsel i Thailand, kaldet Cat’s Eye, hvor han blev udsat for det meste af registret af udvidede afhøringsteknikker. Det hele blev filmet på video af CIA. Men i december 2002 blev fængslet i Thailand efter ordre fra CIA’s hovedkvarter nedlagt og alt ’klassificeret materiale’ destrueret.
I ble og lænker
5. december 2002 blev Abu Zubaydah flyttet til Polen. Her havde CIA indrettet et hemmeligt fængsel for særligt værdifulde fanger i en tidligere polsk militærlejr, Stare Kiejkuty, i nærheden af byen Szczytno i det nordøstlige Polen. Lejrens kodenavn var Quartz.
Han blev hentet i et Gulfstream-jetfly med plads til 12 personer og udsat for den faste procedure: Klædt nøgen, fotograferet, kropsåbninger undersøgt, iklædt ble og joggingdragt. Høreværn samt bind og sorte briller for øjnene afskar ham fra at høre og se. I den mundering blev han lænket fast i flyet, som fra Bangkok via Dubai tog ham til Szymany Lufthavn i Polen. Der var ingen mulighed for toiletbesøg undervejs – bleen måtte klare ethvert behov.
Ved ankomsten til den lille polske lufthavn gjorde CIA-folkene og de involverede polske myndigheder alt for at skjule, at det var et fly med fanger, som ankom 5. december 2002 lidt før klokken 15.
Landingsbanen var på forhånd tømt for fly og køretøjer. Alt polsk personale var kommanderet ind i terminalbygningen. Da flyet var landet, taxiede det ud for enden af landingsbanen, hvor det ikke kunne ses fra hverken terminal eller kontroltårn, og parkerede, så flyets døre vendte mod skoven, som omgiver lufthavnen. Tre-fire biler med farvede ruder og polske militærnummerplader, som havde holdt klar med motoren i gang, kørte hen til flyet og kort efter væk igen. Klokken 15.43 lettede Gulfstream-flyet igen, missionen var overstået, fangerne leveret.
Abu Zubaydah tilbragte de næste ni måneder i det hemmelige fængsel i Polen. Bortset fra de brutale afhøringer, som fortsatte, beskriver dommen fra Strasbourg hans vilkår i CIA-fængslet sådan:
Han blev holdt i fuldkommen isolation. De eneste mennesker, han havde kontakt med, var CIA’s afhøringsofficerer og fængselsvagterne, som for det meste var maskerede, og som holdt kommunikationen med ham nede på det minimalt nødvendige. Han vidste ikke, hvor han var, og havde ingen mulighed for kontakt med omverdenen.
Må ikke tale sin sag
Abu Zubaydah tilbragte mere end fire år i de hemmelige fængsler og nåede at sidde indespærret flere steder: Ud over Thailand og Polen også CIA-fængsler i Marokko og Litauen – hele tiden i isolation og stadig udsat for de ’udvidede afhøringsteknikker’. I alt 83 gange blev han udsat for vandtorturen kaldet waterboarding.
I september 2006 slap han ud af CIA’s varetægt og blev spærret inde i den militære fængselslejr Guantanamo på Cuba.
Der sidder Abu Zubaydah endnu. Mere end 12 år efter at han blev pågrebet i Pakistan, er han ikke blevet præsenteret for et anklageskrift, og hans sag er aldrig blevet bedømt af en domstol – indtil for to uger siden, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol slog fast, at Polen forbrød sig mod menneskerettighederne ved at medvirke til, at CIA kunne udsætte ham for tortur på polsk jord.
Det måtte domstolen gøre uden at få Abu Zubaydahs egen forklaring. Han holdes stadig i streng isolation. Den eneste, der må besøge ham på Cuba, er en top secret clearet amerikansk advokat, som ikke har lov at fortælle videre, hvad han erfarer hos Abu Zubaydah, heller ikke til en europæisk domstol, som behandler hans sag.
En ansøgning om at tillade en skriftlig forklaring fra Abu Zubaydah til domstolen i Strasbourg har verseret i to år hos amerikanske myndigheder uden svar.
Varig skade på hjerne og fysik
I dommen fra Strasbourg er i stedet gengivet Abu Zubaydahs forklaring, som den faldt, da Internationalt Røde Kors fik lov at interviewe ham i Guantanamo i 2007. Andre beskrivelser af, hvordan han blev behandlet i de hemmelige fængsler, stammer fra afklassificerede CIA-rapporter om Abu Zubaydah.
Advokaten må heller ikke fortælle, hvordan fangen har det i dag. Men han har gjort domstolen opmærksom på, at billedet kan stykkes sammen af offentlige kilder: Både Abu Zubaydahs hjerne og fysik har taget varigt skade af den brutale behandling og langvarige isolation.
Han får jævnlige anfald af hovedpine, som lammer hans syn, og han er blevet overfølsom for støj. Et sted undervejs har han mistet sit venstre øje. Han er bevidst om, at han langsomt mister sine mentale evner. Han lider af delvist hukommelsestab og har svært ved at huske sin familie.
Abu Zubaydahs sag blev indbragt for menneskerettighedsdomstolen af den London-baserede ngo Interights, som arbejdede for beskyttelse af menneskerettigheder, indtil den grundet pengemangel lukkede i maj i år.
Domstolen i Strasbourg har ikke forsøgt at afgøre, om Abu Zubaydah er terrorist og var et højtstående medlem af al-Qaeda.
Publiceret 14. august 2014
