Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Michael blev manden i Esthers liv.
De to mødte hinanden hos hendes søster Monica. Hun boede i Luwero i det centrale Uganda, og Esther var flyttet op til søsteren fra hjemegnen sydpå for at hjælpe til i huset. For at gøre lidt nytte.
Siden Esther gik ud af skolen som 16-årig i 1988, havde hun gennemført to uddannelser. Først til elektriker. Det havde taget to år, og hun blev færdig i 1991. Men kunne ikke finde et job bagefter. Selv om hun søgte og søgte.
Det var fordi, hun var kvinde, fik hun at vide af venner og familie; i Uganda er elektriker et mandejob.
