Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Det var mobiltelefonens beeper, der vækkede hende. Esther greb telefonen og så, at klokken havde passeret midnat. Hvem beeper så sent, tænkte hun. Der lå en masse forgæves opkald og en sms i indbakken. Hendes storebror Ben havde i flere timer prøvet at få fat i hende. Hun åbnede sms’en.
»Esther, far er død«, stod der.
Hun gik, nærmest som i trance, ind og vækkede Michael, der sov i det andet soveværelse.
»Prøv og læs. Min far er død«.
