0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Roald Als
Foto: Roald Als

De diskrete politiske pengeklubber

Pengeindsamlingsklubber, der er lukkede for offentligheden, og hvor erhvervsfolk kan netværke og møde landets toppolitikere, genererer i dag millioner af kroner til flere af landets mest indflydelsesrige partier. Er det et demokratisk problem, at man kan købe sig til adgang til vores toppolitikere? Grundfos-direktør kalder klubberne for »et sygdomstegn«. Vi bringer kapitlet ’I logens tegn’ fra Carl Emil Arnfred og Chris Kjærs Jessen bog ’Skjulte penge’, der udkommer 1. juni.

FOR ABONNENTER

Det er fredag den 26. august 2011. Medlemmerne af Den Liberale Erhvervsklub er til morgenmøde i Klampenborg hos Fritz Schur, der i mange år har været formand for klubben. Cirka 40 erhvervsledere kigger op mod finansminister Claus Hjort Frederiksen, som befinder sig i Schurs højloftede spisestue indrettet med klassiske portrætmalerier, brokadesofaer og blomsterdekorationer.

Som traditionen foreskriver i Den Liberale Erhvervsklub, byder Schur på morgenmad. Den er som på et femstjernet hotel, bordene er dækket med elegant porcelæn, og hvidklædte tjenere sørger for, at gæsterne ikke mangler noget.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden