Foto: DRESLING JENS

Wikipedias stifter og hans 80.000 frivillige kæmper mod censur og løgne

Formålet med verdens mest benyttede onlineleksikon er at sikre fri viden til alle på kloden. Og det er en daglig kamp mod fuskere og regeringer, der vil redigere og blokere for teksterne.

Det ser ikke ud til at gå Jimmy Wales meget på, at hans livsværk – det gratis onlineleksikon Wikipedia – har vokset sig så stort, at det kan være svært både at kontrollere kvaliteten af de mange opslag og at undgå censur af følsomme emner.

I dag ligger over 30 millioner artikler, skrevet på 286 forskellige sprog, i onlineleksikonet. Hver måned klikker knap en halv milliard mennesker sig ind på Wikipedia.org, hvilket gør det til et af klodens 10 mest benyttede websites – og det absolut største og mest tilgængelige leksikon i verden.

Vi [er] afhængige af et virkelig sundt og stærkt af frivillige, som påtager sig opgaven med at sikre kvalitet og neutralitet. Og det har vi, så vi kan godt overskue det og kontrollere det

»Det hele handler om evnen til at verificere og vedligeholde indholdet på Wikipedia, og derfor er vi afhængige af et virkelig sundt og stærkt community af frivillige, som påtager sig opgaven med at sikre kvalitet og neutralitet. Og det har vi, så vi kan godt overskue det og kontrollere det«, fortæller den 47-årige amerikaner, som denne sene onsdag aften på Nationalmuseet er iført hvid åbenstående skjorte og et venligt smil omkranset af gråbrune skægstubbe.

Han er i København for at mødes med de cirka 40 frivillige, der driver det danske Wikipedia-site, og for at få en pris for sin indsats for fri global vidensdeling.

»Åh ja, prisen. Jeg meget beæret og stolt over at få den pris for mit arbejde med Wikipedia«, siger Jimmy Wales, som i modsætning til mange andre iværksættere på internettet ikke har tjent en krone på Wikipedia.

Prisen i form af en Niels Bohr-guldmedalje, indstiftet af FN-organisationen Unesco, blev uddelt på konferencen An Open World, som er en del af Københavns Universitets fejring af 100-året for fysikeren Niels Bohrs atommodel og hans ideer om fri videndeling mellem verdens nationer.

En fælles mission

For 10 år siden var der under en halv million artikler på Wikipedia, og det var lettere at overskue og holde dem ude, som vil sabotere sitet ved at skrive falsk viden ind eller holde følsomme fakta ude.

Men i takt med det stigende antal brugere er det community af frivillige, der hjælper med at styre Wikipedia, også vokset. I dag er der op mod 80.000 af dem over hele kloden. De driver, opdaterer og holder øje med sitet. Så Jimmy Wales frygter ikke, at flere artikler og brugere, som i princippet alle kan redigere i opslagene, vil underminere det.

»Det bekymrer mig ikke. Der er selvfølgelig en grænse for, hvilken og hvor meget viden der kan ligge derude. Men den diskussion har jeg og de frivillige administratorer hele tiden. Og hidtil har vi kunnet håndtere de sager, der har været«, siger Jimmy Wales.

Det meste viden genereres af de frivillige administratorer. De kan blokere adgangen til artikler og slette og redigere i den viden, enhver kan lægge ud. De kan detaljeret følge med i, hvornår og fra hvilke computere der ændres i Wikipedias indhold. Ifølge en undersøgelse, som blev offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature i 2005, er der lidt flere fejl på Wikipedia end i det klassiske Encyclopedia Britannica. En nyere undersøgelse foretaget af tyske forskere viser, at sitet har færre fejl end det store tyske Brockhaus Enzyklopädie. Men alle tre havde fejl.

»Der er en fælles følelse af at være på en mission for udbredelse af fri information blandt brugerne, og det sikrer, at der er stor pålidelighed og selvjustits derude. Men selvfølgelig forekommer der da fejl, som så må rettes«, siger Jimmy Wales.

»En del af succesen med Wikipedia og den store præcision skyldes, at der er så stor en mængde talent og viden blandt brugerne, som, når de supplerer og korrigerer hinanden, har en enorm styrke. For der findes masser af folk derude, som måske ikke lige fik en ph.d.-grad, men alligevel ved en masse om et emne, som de kan spille ind med«.

Vi sidder i et mødelokale på Nationalmuseet, og Jimmy Wales bruger museet som et billede på, hvordan han tænker om mængden af viden på Wikipedia.

»Man kunne nok ikke skrive en Wiki-artikel om det her rum eller min meget søde svigermor; det er individuelle ting, som ikke kan verificeres. Man kunne skrive en om museet«, siger han.

»Så der er da begrænsninger. Men for eksempel sidder der en gruppe søde og lidt nørdede folk i England, som er vilde med broer, som de så skriver om på Wikipedia, inklusive nogle ret ukendte broer. Det synes jeg er fint, og skulle der være fejl omkring en mindre betydningsfuld bro, er det ikke nogen katastrofe, hvis det ikke lige opdages og rettes med det samme. Var det en kendt bro, ville andre brugere hurtigt reagere, og så ville det blive diskuteret og rettet. Sådan fungerer det«.

Wikipedia skal tages som det, det er, mener han:

»Det er et opslagsværk, som man kan slå op i som et startpunkt, og så kan man gå til kilderne og verificere det. Min 12-årige datter kan også godt bruge det til en skoleopgave og angive Wikipedia som kilde i en note, så øver man sig på det. Men i en akademisk sammenhæng fungerer det ikke; der kan man eventuelt begynde her, men så slutte andet sted«.

Hårfin balance i Israel

Det skorter ikke på folk, som redigerer i teksterne, forsøger at få dem fjernet eller ligefrem blokerer for indholdet. For kun en del af den viden, der ligger derude, begrænser sig til harmløs faktisk og ret neutral viden om Jordens gennemsnitlige afstand til Månen, hvilket land Brasília nu lige er hovedstad i, eller hvilken forfatter der skrev ’Forbrydelse og straf’.

Wikipedia er tilgængeligt i flere lande med autoritære regimer, der helst selv vil kontrollere den viden, deres indbyggere har adgang til.

Af princip accepterer vi ikke censur. Så vi går ikke selv med til at censurere Wikipedia for at få lov at være i et land

»Af princip accepterer vi ikke censur. Så vi går ikke selv med til at censurere Wikipedia for at få lov at være i et land. Vi er for eksempel i Kina, hvor vi har brugere og frivillige administratorer. Det tillader styret. Til gengæld blokerer de så for en del af indholdet i Wikipedia, blandt andet viden om uroen på Den Himmelske Freds Plads i 1989«, forklarer Jimmy Wales.

Han bruger Israel som eksempel på den hårfine balance, der får Wikipedia til at fungere.

»Der sidder en israeler og skriver på den arabiske udgave af Wikipedia om meget ømtålige emner i regionen, som grænsedragning mellem Israel og det palæstinensiske område og den slags. Han er meget balanceret, men han går lige til kanten, og det læses af begge parter. Han er en presset mand, men han gør det, fordi han vil fortælle om udfordringerne i regionen så neutralt som muligt, og han er rimelig godt accepteret af dem for det, han skriver. Jeg glad for, at jeg ikke selv er i den situation«, fortæller Wales.

Opslaget om hans egen andel i Wikipedia er et andet eksempel på, hvor nidkære frivillige er med at sikre så balanceret og neural viden på sitet som muligt.

Jimmy Wales udviklede og oprettede Wikipedia i Florida i 2001 i samarbejde med en amerikansk akademiker ved navn Larry Sanger, som senere trak sig ud af projektet. I 2003 blev Wikipedia gjort til en del af non profit-fonden Wikimedia Foundation, hvor Wales i dag sidder i bestyrelsen og er talsperson. Det er den officielle historie. Men der er historier om, at Wales på et tidspunkt ville redigere i Wikien om sit værk, da han mente, at det alene var hans ide. Det udløste vild diskussion blandt brugerne på Wikipedia, og i dag står begge stadig som grundlæggere sammen med et afsnit om, at der er strid om emnet.

Selv smiler Jimmy Wales afværgende, da jeg minder ham om disputten.

Striden med Frankrig

Også i Europa er der problemer. Tidligere i år røg Wikipedia ind i en alvorlig strid i Frankrig.

En bruger havde lagt oplysninger på Wikipedia om den franske militære radiostation Pierre-sur-Haute. Kort efter henvendte den franske efterretningstjeneste sig til den lokale Wikipedia-administrator med krav om, at artiklen skulle fjernes, fordi den indeholdt oplysninger, der var følsomme for statens sikkerhed. Også fonden bag Wikipedia blev kontaktet med krav om sletning af artiklen. Det nægtede man. Derefter blev administratoren opsøgt og sat under så meget pres af franske efterretningsfolk, at han valgte at slette artiklen, selv om den var baseret på et dokumentarprogram, som havde været sendt på offentligt tilgængeligt tv.

»De hentede administratoren ind og tvang ham til at slette opslaget med trusler om, at han ville blive fængslet, hvis han ikke gjorde det. Men igen kom der en voldsom reaktion fra brugerne, som undrede sig over, at det var slettet. En administrator i Schweiz fandt en kopi af artiklen og lagde den ud. Så den ligger der stadig, og lige nu er sagen gået lidt i sig selv«, fortæller Jimmy Wales.

Han understreger, at han ikke på den måde er aktivist. Den viden, der lægges på Wikipedia, er tilstræbt neutral leksikonviden. Han har flere gange gjort det klart, at sitet WikiLeaks, som australske Julian Assange lancerede i 2006, og som publicerer anonymt lækkede dokumenter fra statsmagter og andre organisationer, ikke er en del af Wikipedia, selv om de to sites har næsten samme navn.

Wikipedia skal vokse

Jimmy Wales vil udbrede det gratis og reklamefri leksikon endnu mere.

Der sker en enorm udvikling lige nu i adgangen til onlineinformation i udviklingslandene, og der vil vi gerne være med og udbrede Wikipedia på så mange sprog som muligt. Det er vi i gang med



»Der sker en enorm udvikling lige nu i adgangen til onlineinformation i udviklingslandene, og der vil vi gerne være med og udbrede Wikipedia på så mange sprog som muligt. Det er vi i gang med. Blandt andet arbejder vi på at få flere artikler på hindi, som er et stort sprogområde. I Afrika arbejder vi sammen med mobilleverandører, som donerer gratis mobiladgang til at komme på Wikipedia«, siger han.

I dag bor den økonomiuddannede iværksætter i London. Ud over at holde foredrag om global vidensdeling lever han af websitet Wikia.com, hvor man betaler for at få oprettet Wiki-grupper, der indeholder præcis den viden, ejeren ønsker.

Wikipedia med sine mange millioner brugere ville være en guldgrube for annoncører. Folkene bag websites som Google og Facebook er for længst blevet rige på deres ideer. Wikipedias værdi anslås til mellem 3 og 5 milliarder dollar. Men med den organisation, der er bag sitet i dag, ville det formentlig ikke kunne lade sig gøre at sælge det. Blandt andet fordi de mange tusinde frivillige bidragydere ejer den viden, de har lagt på sitet, og som er kernen i Wikipedia.

Da Wales i en tale for nogle år siden nævnte den teoretiske mulighed for annoncer på sitet, forårsagede det stort oprør blandt de frivillige, og ideen blev hurtigt droppet. Så der annonceres kun for at trække flere frivillige donorer til, så organisationens få fastansatte kan lønnes, leje af servere betales og til håndtering af lovmæssige forhold i de forskellige lande. Hvilket koster i omegnen af 100 til 150 millioner kroner årligt.

»Jeg har intet imod penge, men det er ikke det, som driver mig. Jeg klarer mig fint«, siger Jimmy Wales.

»Jeg vil lave spændende og sjove ting. Ideen bag Wikipedia var at bygge et site, vi syntes manglede dengang. Der var ikke en klar ide om en forretningsmodel. Vi gik bare i gang, men da vi fik det op at køre, blev missionen klar: at levere gratis viden til alle, og den arbejder jeg stadig på«.

Publiceret 16. december 2013

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce