Det sker rundt regnet en gang om året. I august, når Lars Munch kommer hjem fra sommerferie og ser sig omkring i sin tilværelse. Og opdager, at han er direktør i JP/Politikens Hus, formand for Louisianas bestyrelse og for den fond, der ejer hovedparten af aktierne i Gyldendal.
»Så bliver jeg ramt af pænhedens tyranni. Fordi det hele er så kontrolleret, og der er så meget styr på det«, siger han.
»Vi laver jo ikke gadekunst på Louisiana. Og vi udgiver ikke undergrundsaviser eller ekstreme medier i JP/Politikens Hus. Måske er det bare min egen længsel efter skibskatastrofer, men jeg får som regel en krise over det i august. Indtil jeg begynder at glæde mig over det hele igen«.
Og det kan nok heller ikke være så meget anderledes. Blandt andet fordi, man ikke kan leve af at lave gadekunst eller undergrundsaviser. Men mest fordi man »er den man er«. Og udover sit årlige mellemværende med pænheden, har Lars Munch det faktisk kun godt, hvis han opfører sig ordentligt.
