Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Krigen fortsætter. Syrien får ikke fred og bliver aldrig det samme. Og Assad, diktatoren? Well, det ser ikke ud til, at han kan væltes. Men han kan heller ikke genvinde sin totale kontrol med Syrien.
Det er David W. Leschs vurdering. Kun få har som den amerikanske professor og forfatter mødt Bashar al-Assad gang på gang og i ro og mag.
Lesch besluttede helt tilbage i 2002, da den unge Assad endnu var ny som arvtager efter sin far, Hafez al-Assad, at skrive en bog om ham. To år efter ringede den syriske ambassadør i Washington:
»Du har fået dit møde«.
