Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Engang var Mattias Boström en gammelklog dreng, som ikke havde det nemt med skolekammeraterne.
»Jeg var nørd, dengang ordet ikke fandtes på svensk. Jeg blev kaldt plugghäst, og det var et skældsord. Jeg var sådan en, der elskede at lære nyt, jeg havde let ved det og var tidligt bredt orienteret.
Men så stødte nørden på Arthur Conan Doyles kreation: verdens første rådgivende privatdetektiv, Sherlock Holmes – og bofællen Dr. Watson.
»Det ændrede mit liv. Han blev emnet over alle emner. Jeg blev fanatisk interesseret, ville vide alt, det gav mig en ny identitet, jeg fik ligesom en personlighed via ham. Det ramte mig på det rette tidspunkt«.
