Fjernsynet var i sort-hvid, og videomaskine fik familien først meget sent, da Pernille Fischer Christensen var barn. Til gengæld var instruktørens barndomshjem udstyret med det vildeste, dyre B&O-anlæg, som moderen egentlig ikke havde råd til.
»Min mor var et stille menneske, der ikke kunne sætte mange ord på sine følelser. Til gengæld havde hun andre måder at gøre det på. Blandt andet delte vi musik. Vi lyttede, vi sad med teksterne, da jeg var teenager, og vi tog lørdagsture ind til byen for at købe den nye plade med Nick Cave eller Leonard Cohen«, siger Pernille Fischer Christensen.
I sin nye film ’En du elsker’ finder hun tilbage til noget af familiens musikalske fundament ved at fortælle historien om en verdensberømt rockmusiker (Mikael Persbrandt). Afsættet for ’En du elsker’ var, at hun havde lyst til at undersøge, hvad det med at lave musik er for noget. Derudover handler filmen nu også ligesom hendes andre film om kærlighed. I bred forstand.
Mikael Persbrandt spiller en syngende clean misbruger, der ikke kender sin datter. Meget modstræbende lukker han sit barnebarn ind i sit liv, da datterens misbrug gør hende ude af stand til at tage sig af sit barn.
