Det er muligt, at Dolly Parton iført en stor trøje og uden blondineparykken, de falske øjenvipper og de balancekrævende høje hæle kan gå anonymt gennem Nashville, hvor hun har boet, siden hun gik ud af skolen i 1964. Hvis hun vel at mærke tier stille på spadsereturen gennem Tennessees hovedstad – countrymusikkens hovedby.
For åbner hun sin mund med de kunstigt fyldige læber, bliver hendes identitet afsløret. Er det meste af Dolly Partons mildt sagt utrolige udseende fra hendes absurd smalle talje til hendes angrebsklare flåde af en barm ikke mere ægte end en falsk diamant, så er stemmen umiskendeligt hendes – helt uden kirurgisk indgriben.
Det gælder, når hun synger. Men også når hun bare snakker, har hendes sopran den der unikke, ungpigeagtige, kvidrende klang, der får hjerter til at lyde højere:
»Jeg kommer snart til Danmark. Til juli. Det glæder jeg mig til«, siger hun indledningsvis i telefonen fra Nashville med begejstringen strålende på slæbende sydstatsdialekt.
