Englændere, japanere og amerikanere siver ind og ud af The Balmoral Hotel på Princess Street midt i Edinburgh. I den store dør passerer de en rødmosset skotte i klantern og med en kost af et overskæg. Han hilser venligt på alle, men hverken dørvogteren eller gæsterne synes at lægge mærke til den lille kvinde, der lidt over 9 denne torsdag går lydløst hen over lobbyens tæppe.
Hun er nok ikke over 1,60. Tøjet er upåfaldende. En mønstret cardigan i diskrete farver. Det lyse hår er sat næsten skødesløst op. En kvinde, som bare er smuttet ind til byen for at klare et par ærinder, inden hun tager tilbage til sit hus lidt uden for centrum, hvor hun da også bor. Det er der, postbuddet og tandlægen kender hende som Katherine. Resten af verden kender hende som Kate Atkinson, en af tidens mest succesrige forfattere i den engelsksprogede verden.
Kate Atkinson, født 1951, er kvinden bag romanen ’Liv efter liv’. Bogen indbragte hende The Costa Award sidste år og blev en af årets mest solgte bøger i Storbritannien. Romanen, som for nylig kom på dansk, var også med i det eksklusive selskab, da New York Times udvalgte de fem bedste romaner fra 2013. Det paradoksale ved romanens succes er, at den er grundlagt på baggrund af en målrettet kampagne på de sociale medier, samtidig med at den samme bog er skrevet af en forfatter, som ikke kunne drømme om lægge noget som helst om sig selv ud på nettet. Eller fortælle noget om sig selv i øvrigt.
»Jeg ville hellere have stukket nåle gennem øjnene end at være på Facebook eller Twitter. Hvis du nogensinde ser en tekst med mit navn på de sociale medier, er det noget, andre har skrevet«, siger hun og ler højt.
