Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Vi mødes ved bænken.
Fotografens gps har ellers givet op og sendt ham til Nibe, og min egen har jeg både hundset med og manipuleret for at få den til at lade være med at sende mig langt ind østover.
»Vi kan jo mødes i landsbyen«, er det holdepunkt, forfatteren Jens Smærup Sørensen har givet os at gå efter, da vi aftalte, at han skulle vise os tilbage til steder og minder fra barndommen. Og han har – og var der et undertrykt lille grin i telefonrøret? – tilføjet et:
»Bare kør ned til fjorden. Så mødes vi ved fiskerskurene. Der er en bænk«.
