Vi ser en grøn uldsofa. Vi er i et nybygget mødelokale af mellemsteril karakter. Foran sofaen står et lavt bord med snacks: Matadormix, vindruer, bananer, kiks, kaffe og ærter. Vi ser Niels Arden Oplev til venstre. Han har smidt sig tilbage i sofaens højre hjørne. Morten Kirkskov sidder tilbagelænet i midten. Bo Hr. Hansen på kanten af sofaens højre side. Vi kommer ind midt i en diskussion om konfirmationens betydning for unge i midten af 1970'erne, hvor alle tre hovedpersoner var teenagere.
MORTEN KIRKSKOV:
Fra min baggrund var det at blive konfirmeret synonym med at blive voksen. Nu træder du ind i de voksnes rækker. Man går ind i kirken og gør de der ting og får nogle penge, og så er du voksen. Og det glædede vi os enormt meget til. Det var ekstremt tiltrækkende at komme ind i det der land, hvor de voksne var, uden vi vidste en skid om det.
NIELS ARDEN OPLEV:
