Vi kan ikke se historien, før vi får den på afstand. Bestsellerforfatteren Ken Follett ved det bedre end nogen. Om ni dage får han udgivet romanen ’På kanten af evigheden’, hvor han over 1.100 sider skriver om det afsnit af den nyere verdenshistorie, som er omkranset af Berlinmurens opførelse og fald. Årene fra 1961 til 1989. Kun på romanens sidste to sider stikker forfatteren en forsigtig tå ind i det 21. århundrede.
»Det er lidt farligt at gå ind i nutiden, for vi har endnu ikke fået et samlet billede over de seneste begivenheder. Når man går lidt tilbage i historien, er nogle af den tids stærke følelser blevet dæmpet lidt, og det er blevet nemmere at se objektivt på tingene. Eksempelvis kunne jeg ikke i 1970’erne have skrevet om præsident Nixon, som jeg har gjort i min nye roman. Dengang hadede jeg ham, og det gjorde alle jeg kendte også. Men selv om han var en svindler og en skurk, opnåede han også vigtige ting, blandt andet at integrere skolerne og oprette et vigtigt miljøbeskyttelsesinstitut, som stadig eksisterer«, siger Ken Follett.
Med et skævt smil indrømmer han, at på nogle måder synes han i dag, at Nixon måske var en stor præsident.
»Det kunne jeg aldrig have sagt i 1974. Mit hjerte ville ikke have tilladt det«, siger Follett.
