Vi skal mødes foran Tivoli på Vesterbrogade, men Carsten Dahl er der ikke. Jeg ringer ham op, og han forklarer, at han har været nødt til at gå indenfor på en café sammen med sine tre døtre, sin mor og sin ekskæreste.
Forbi plænen på cafeen lige ved siden af koncerthuset sidder han og familien ved to caféborde.
Han prøver at huske, hvem i vennekredsen der skal have gratis billetter, og tager et lille bundt op af lommen. En elev fra konservatoriet, elevens kæreste, en fyr, der laver en dokumentarfilm om ham ...
»Var der andre ...?«. Han kigger ned i bordet. De fem kvinder følger ham med øjnene, mens han roder i lommen. Han rækker opgivende ekskæresten resten af billetterne. Hans mor børster nogle krummer væk fra hans jakke.
