Foto: Koji Ueda/AP Photo/AP

Er du klar til fremtiden?

Med sin bog ’Forstå fremtiden’ vil Anders Hvid vise, at teknologien udvikler sig hurtigere, end vi kan forestille os. Googles førerløse bil har lige fået køretilladelse, og om få år lever vi med selvlysende træer og nanorobotter, der kan forebygge de fleste sygdomme.

For tre uger siden udstedte de californiske trafikmyndigheder det første officielle kørekort til Googles førerløse bil. Teknologien har længe været klar, men indtil nu har lovgiverne tøvet med at tillade bilerne at køre rundt efter algoritmer og styresystemer i trafikken uden for testkørebanerne. For hvem skal man skrive bøden ud til, hvis bilen kører for stærkt?

Sagen er, at de førerløse biler aldrig kommer til at køre for stærkt, siger futurist og forretningsudvikler Anders Hvid, som sammen med Jannick B. Pedersen har skrevet bogen ’Forstå fremtiden’ for at få danskerne til at slippe frygten for robotterne og ruste sig til en verden, der om få år vil være fuldstændig uigenkendelig.

Om 15 år er der ingen, der vil køre bilen selv, siger han. Og det er kun godt. Antallet af ulykker, der hvert år slår en million mennesker ihjel, vil nedsættes markant. Vi kan reducere CO2-udslippet drastisk, og så vil vi spare en masse tid og resurser. En bil kører kun 1 procent af den tid, man ejer den, så hvorfor ikke deles om de førerløse biler, der kan tilkaldes med et klik på en app?

Anders Hvids spørgsmål er retoriske. Han er slet ikke i tvivl om mulighederne inden for den teknologisk udvikling. Og han er ikke alene. Verdens førende fremtidsforskere kommer alle frem til det samme resultat. Den hastighed, hvormed teknologien er i gang med at forandre vores liv, er næsten ubegribelig. Der er tale om en radikal forandring, som bliver voldsommere end noget, menneskeheden tidligere har oplevet.

Men det ved de fleste af os ikke. Og det er problemet. For vi risikerer at komme håbløst bagefter og tabe, inden vi har set, at ræset er skudt i gang. Det gælder virksomhedsledere og lovgivere, og det gælder alle os andre både som borgere og privatpersoner.

En af dem, der i Anders Hvids øjne ligner en taber, er hoteldirektøren, der ikke forventer at blive udkonkurreret af nettjenesten Airbnb, hvor private lejer værelser af hinanden. Tjenesten ejer jo ikke et eneste hotel, tænker direktøren, og det undseelige gebyr, de tager for at formidle kontakt mellem private udlejere, er til at trække på skulderen over.

Men Airbnb er i dag blandt verdens største ’hotelkæder’ målt på antal overnatninger. Så direktøren er et eksempel på en leder, der tænker ud fra den gamle verdens perspektiver, hvor tingene udviklede sig skridt for skridt og i et tempo, så vi kunne overskue den umiddelbare fremtid.

»Hvis hoteldirektøren skal have et værelse mere i København, skal han købe en grund, bygge et hus og ansætte nye folk. Det koster kassen. Airbnb kan få 300 nye boliger alene for udgifterne til markedsføring – som i øvrigt primært foregår viralt og dermed uden omkostninger. Det er den nye digitale verden, og i den konkurrence er der kun én vinder«, siger Anders Hvid.

Nøjagtig som det blev tilfældet for virksomheden Kodak, der ikke tog det alvorligt, at digitalkameraet så ud til at udkonkurrere filmrullen på ganske kort tid.

Nogle af de konventionelle bilfabrikanter som Mercedes og Volvo har indset, at de må træde speederen i bund, hvis de skal følge med Google, så de er godt i gang med at producere deres egne førerløse biler. Og politikerne i Californien har vist samme omstillingsparathed.

Og nu skal vi altså i gang herhjemme, siger Anders Hvid. En undersøgelse fra Oxford University peger på, at 50 procent af alle jobs om 20 år vil være overtaget af robotter. Er de danske politikere klar til at tage den udfordring alvorligt? Eller ender vores velfærdsstat som et fallitbo ligesom Kodak?

To gange to gange to gange to ...

Vi sidder i et lokale i et kontorfællesskab i en gammel herskabslejlighed på Vesterbro. Væggene er nøgne med spor af tapeter fra forrige århundrede. Eller fra forrige årti? Det er ligegyldigt, for fortiden virker uendelig fjern, når Anders Hvid taler om selvkørende biler, der kører langs selvlysende vejtræer, som ikke bruger strøm. Om robotter, der fjerner risikoen for at dø af kræft. Om mit fremtidige barnebarns 237-års fødselsdag, som hun fejrer med dans hele natten. Om, at hans medforfatter har tegnet en livrente, der først starter ved det 90. år, fordi han er overbevist om, at han kommer til at leve meget længe.

Og der er ikke tale om science fiction. Heller ikke når vi taler om, at man med nanoteknologien snart kan fremstille en billigere og bedre usynlighedskappe end den, der findes i dag.

Det er ellers der, jeg stopper op og kommer til at tænke på Harry Potter. Og på ’Die Another Day’ fra 2002, hvor fans blev rasende over, at James Bond kørte rundt i en usynlig Aston Martin. De ville kun have deres helt til at bruge teknologi, som kunne fremstilles i virkeligheden. Producerne har siden erkendt, at de gik for vidt dengang. Ikke fordi teknologien ikke fandtes, det gjorde den, men fordi publikum ikke var parat til at tro på det.

Foto: VILLUMSEN JØRN/Politiken-Tegning

Anders Hvids ærinde er et andet end Hollywood-producernes. Han vil ikke bøje sandheden for at stryge sine læsere med hårene. Han vil rykke dem op med rode.

Okay, tænker man så. Det kommer til at gå hurtigt, det her. Men det gjorde det også for dem, der oplevede sporvognen afløse hestevognen.

Men nej, denne gang er det radikalt anderledes. Og så kommer vi ind på det centrale begreb i Anders Hvid og Jannick B. Pedersens bog. For udviklingen foregår denne gang med eksponentiel acceleration.

Hvad betyder eksponentiel acceleration? Og du må gerne forklare det så simpelt som muligt.

»Det er svært at forstå. Forestil dig, at Danmarks nationalarena Parken kunne fyldes op med vand som en balje. Forestil dig så, at du sidder fastspændt på øverste række med en vandhane ved siden af dig. Den drypper hvert minut. Først en dråbe, så to, næste gang fire, så otte osv. Det vil sige, at mængden af vand fordobles for hvert minut. Den stiger eksponentielt. Hvor lang tid vil der gå, før Parken er fyldt, og du drukner?«.

Nu siger du nok 12 timer eller sådan noget. Eller 5.

»44 minutter. Og det afgørende er, at du først opdager, at der er fare på færde, efter 42 minutter. Det er forskellen på lineær og eksponentiel vækst, at du ikke kan regne ud, hvor udviklingen ender, fordi den accelerer så voldsomt«.

For at forstå, hvad det har med fremtiden at gøre, er det først og fremmest vigtigt at vide, at der ikke er tale om en hypotese, men om en model, der bygger på iagttagelse af den teknologiske udvikling, sådan som den rent faktisk er foregået i årtier.

Det var computeringeniøren Gordon Moore, der opdagede det. Han arbejdede for Intel i 1965, hvor han observerede, at computerens ydeevne blev fordoblet hvert andet år. Den udvikling har vist sig at holde stik den dag i dag, hvor en smartphone er flere tusind gange hurtigere og over en million gange mindre end den hurtigste computer i 1968.

Og det er ikke kun relevant for computere, for i dag er vi midt i den digitale tidsalder, som kan sammenlignes med den industrielle revolution. Mere og mere af vores teknologi bliver digital, så når computerens kapacitet fordobles, accelererer også udviklingen inden for al anden teknologi. Kunstig intelligens, robotter, 3D-print, nanoteknologi, bioteknologi. De er alle sprunget med på den eksponentielle kurve.

Det kunne ingen forudse i den digitale tidsalders første år, hvor den eksponentielle kurve så næsten flad ud. Ligesom i de første 42 minutter, vi kigger på pølen i Parken.

Lovgivning bremser fremtiden

Det er sådan, politikerne ser verden udvikle sig. Stille og roligt, skridt for skridt, uden at se nogen grund til radikale tiltag. Så de lovgiver ofte imod teknologien, fordi de ikke forstår, at den allerede har foden på speederen.

»Vi skal diskutere det her, for lige nu udspiller kampen sig på det lovgivningsmæssige område, hvor politikerne er for afventende«, siger Anders Hvid.

Musikbranchen og copyright er et eksempel. Her forsøgte man at lovgive mod streaming og piratkopiering for at beskytte musikernes rettigheder, men måtte i sidste ende bøje sig for teknologien og tilpasse loven efter den.

Der, hvor udviklingen kommer til at kunne mærkes allermest, er på vores egen krop, altså inden for det biologiske område.

»Men det er samtidig der, lovgivere forholder sig mest passivt. Der er meget få politikere med naturvidenskabelig viden, så der er de helt på udebane. Så lovgivningen bliver reaktiv. Man forbyder ting uden at vide, hvad det er«.

Et eksempel er, da George W. Bush som præsident forbød stamcelleforskning af religiøse årsager, hvilket resulterede i, at alle de amerikanske forskere flyttede til Canada og Kina. I dag har USA erkendt nødvendigheden af teknologien, men de er håbløst bagefter, fordi Bush mente, at det var unaturligt, og lukkede ned for forskningen.

»Men hvad er naturligt? Er en bæverdæmning? Det er et dyr, altså naturen, der har bygget den, så ja, den er naturlig. På samme måde er en robot naturlig, for det er mennesket, der har lavet den. Grænsedragningen mellem natur og teknologi er svær at sætte, og så sætter vi den der, hvor vores mentale billede er nu og her«.

Og hånden på hjertet. Ville du ikke være fløjtende ligeglad med, om det var naturligt, hvis du fik en alvorlig sygdom og kunne få en hær af nanorobotter ind i blodbanerne, hvor de kunne sætte sig på bakterierne, punktere deres cellemembran og slå dem ihjel med kemikalier?

Men hvad så, hvis du fik mulighed for at blive 200 år gammel? Altså uden at tisse i voksenbleen og smage metal i hver en småkage. 200 år med krudt i røven. Ville du det? Eller hvis du fik tilbuddet om at leve uendeligt?

Inden for medicinvidenskaben taler man allerede om, at vi bevæger os fra at behandle til at forebygge sygdomme. Anders Hvid har selv fået kortlagt dele af sit dna ved hjælp af den nyeste teknologi.

»Så kan jeg se, hvilke sygdomme jeg mest sandsynligt vil blive ramt af, og hvordan jeg ville reagere på forskellige typer medicin. Lige nu er det mest sjov og ballade, men det er meget tæt på at blive meget alvorligt«.

Det stemmer overens med den prognose, som forskningschef på Center for Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse Jørgen H. Olsen er kommet med. At om 15-20 år vil ingen dø af kræft.

Der foregår i disse år simultane gennembrud på en lang række teknologiske områder, som vil forlænge vores levealder drastisk. Menneskets gennemsnitlige levealder er steget med 3 måneder om året de sidste 100 år, dvs. 25 år i alt, men det er kun den flade del af en eksponentiel kurve, der snart kan skyde i vejret med raketfart.

»Der er flere forskere i dag, der beskæftiger sig med at bremse eller stoppe aldring. De peger på, at hvis man er sund og rask om 30 år, vil teknologien være så avanceret, at den kan garantere dig 30 år mere. Altså hvis du som 40-årig nu er ved godt helbred, når du bliver 70, bliver du helt sikkert mindst 100 år gammel. Og på de 30 år, der går, fra du er 70, vil udviklingen inden for bioteknologien stadig stige eksponentielt, og så har dit liv pludselig virkelig lange udsigter«.

Udødelighed er logik for robotter

Og tror du, at det stopper med lange udsigter, har du ikke forstået princippet om eksponentiel vækst. Det mener Ray Kurzweil i hvert fald ikke. Det stopper aldrig, siger han. Sammen med Aubrey de Grey og andre levetidsforskere taler han om et drastisk vendepunkt i den eksponentielle stigning i levealder. Nemlig der, hvor levealderen begynder at stige med mere end 1 år per år.

Det er en sjov tanke. Som en teoretisk model, ikke? De kan vel ikke mene det alvorligt, at det vendepunkt kommer?

»Det tror jeg absolut, de mener seriøst«.

Men så taler vi jo om udødelighed. Komme vi til at leve uendeligt?

»Går vi tilbage til Ray Kurzweil, og nu bliver det der, hvor nogle læsere vil stå af, for det er et ømt område ... folk reagerer voldsomt på det, og jeg taler normalt ikke om det i mine foredrag ... men ifølge Kurzweil er det ikke et spørgsmål om, at vi lever uendeligt som biologiske kroppe. På et tidspunkt kommer vi til at overføre vores personlighed til en kunstig intelligens og leve videre i en virtuel verden, som kan fortsætte uendeligt«.

Men det er jo som i ’Matrix’. Det lyder ikke særlig rart.

»Ja, han nævner selv ’Matrix’ som et billede på fremtidens verden, bare uden den dystopiske bagside«.

Hvis vi tænker over det, siger Anders Hvid, er kunstig intelligens allerede langt mere udbredt, end vi er klar over. Og som Kurzweil siger, bruger vi stadig mere tid i den virtuelle verden. Den tanke tog jeg med mig ud på Vesterbro, hvor de fleste gik på fortovet med næsen nede i deres smartphone.

Pointen er, siger Anders Hvid, at udviklingen inden for kunstig intelligens er lige så eksponentielt stigende som alle andre digitale områder.

»Før i tiden var det noget, der stod i store kontorparker og på forskningsinstitutioner. Så havde vi dem stående på bordet, nu har vi dem i lommen, og om 10 år er de så små, at de kan være i vores blodbaner. Så på den måde vil vi smelte mere og mere sammen med teknologi«.

Noget af det mest interessante inden for kunstig intelligens lige nu er ifølge Anders Hvid IBM’s Watson-projekt, en intelligent computer, der kan forstå tvetydigheder, ironi og ordspil og derfor kan spille Jeopardy.

»Det, den gør, er, at den læser Wikipedia-databasen og skaber kontekster. Dvs. den ved, at Agatha Christie er en kvinde, den ved, at hun er forfatter, den ved, hvilke bøger hun har udgivet, hvilke år osv. Og så skaber den kontekst af den viden. Den lammetævede to af de mest vindende Jeopardy-spillere for halvandet år siden«.

Så er Watson klogere end os? Det kan man ikke sige entydigt, men den kan forstå og analysere meget større mængder information, end den menneskelige hjerne kan kapere. Og den kan finde sammenhænge, vi ikke er i stand til at få øje på.

Det bruger man allerede i den medicinske verden, hvor Watson analyserer meget store mængder dna-data. Den kigger på patienters dna, krydstjekker med observationer af forskellige kræftformer og de forskellige behandlingsformer, patienterne har fået, og så forsøger den at konstruere et mønster.

»Inden længe vil jeg kunne bruge den metode til at diagnosticere mig selv langt bedre end nogen praktiserende læge. Lægens job er jo tabt. Der bliver i dag produceret så utrolig mange forskningsartikler hver dag, som lægen burde læse og sætte sig ind i. Han har ingen jordisk chance for at følge med«.

Er det godt eller skidt?

»Mulighederne inden for efteruddannelse og selvlæring stiger jo også eksponentielt. Så det eneste, man kan sige med sikkerhed, er, at arbejdsmarkedet kommer til at se fundamentalt anderledes ud«.

De billigste smartphones kan i dag købes for omkring 30 dollars (177 kroner, red.). En fattig afrikansk pige, der står med en af dem i hånden i sin landsby, har adgang til lige så meget information, som den amerikanske præsident havde for 15 år siden.

Det lyder jo fantastisk. Men vi skal ikke tro, at der ligger et paradis og venter forude, siger Anders Hvid.

»Vi kan forudsige en masse inden for grundteknologierne. Men hvordan de bruges, aner vi ikke. Og der er allerede masser af problemer. For eksempel får de kriminelle jo også flere muligheder med teknologien. Tænk bare på ham, der 3D-printede en fuldt funktionsdygtig pistol og sendte metoden ud på nettet«.

Så regulering og lovgivning er stadig nødvendigt, understreger Anders Hvid. Det må bare ikke foretages, uden at man forstår fremtiden. For fremtiden er uomgængelig.

Manden der vil leve evigt mellem stjernerne

Nogle kalder ham en profet. Andre siger, at han er mere religion end videnskab. Amerikanske Ray Kurzweil er inspirationskilden bag tankerne om acceleration. Han er direktør hos Google og tror oprigtigt talt, at han skal leve for evigt.

Simon Lund

Opfinderen Ray Kurzweil tager mellem 180 og 250 piller om dagen. Vitaminer og andre tilskud, der sammen med en radikalt ændret diæt er en del af den 66-årige videnskabsmands bestræbelser på at sætte kroppens biologiske ur i stå.

Foto: ZACKARY CANEPARI/Panos Pictures

Kurzweil var 22 år, da hans far døde. Af en hjertesygdom, som Kurzweil selv er genetisk disponeret for. End ikke en lommepsykolog kan undgå at få øje på forbindelsen mellem tabet af den idoliserede far og den ihærdige kamp for at snyde døden på den lange bane. Som Kurzweil siden har sagt:

»Jeg mener, at døden er uacceptabel«.

Han ved godt, at på et tidspunkt går den måske ikke længere. Efter et helt liv med at forudsige fremtiden mener han dog, at der er en reel mulighed for, at han klarer den. I hvert fald frem til det punkt, hvor den teknologiske udvikling gør det muligt at oploade hjernen til en computer. Med nanorobotternes hjælp når vi derhen.

Og hvis han ikke når med i mål, har han sikret sig at blive frosset ned i kvælstof. Så fremtidens videnskabsfolk kan hente ham tilbage fra det hinsides, når teknologien er klar til det.

Alt det her lyder som skitsen til en gal videnskabsmands forestillinger eller en gammel sci-fi-film. Problemet er bare, at Ray Kurzweil indtil videre har vist en forbløffende evne til at ramme plet i sine visioner om fremtiden.

Allerede som 5-årig vidste Ray Kurzweil fra Queens, New York, at han ville være opfinder.

Han byggede mekaniske dukker og begyndte i teenageårene at programmere computere. 16 år gammel var han på amerikansk tv med en computer, der selv kunne komponere musik.

Siden læste Kurzweil på Massachusetts Institute for Technology, hvor han som et wunderkind lavede et program, der kunne foreslå det rigtige universitet for andre studerende, og i 1970’erne opfandt han den første papirskanner samt et program, der kunne læse tekst op for blinde.

Det sidste førte til et venskab med Stevie Wonder i 1980’erne, og herefter udviklede Kurzweil en ny synthesizer, der i stedet for kunstige klange kunne gengive traditionelle instrumenter.

Gennem de seneste seks årtier er der nærmest ingen grænser for, hvad Ray Kurzweil har kastet sig over og bygget firmaer op omkring. Fra medicin til musik til læring. Ved siden af alle hans bøger om den teknologiske fremtid, hjernens indretning og de optimale diæter til et langt liv.

Derfor virkede det nærmest indlysende, at han sidste år blev hyret af Google til at stå for deres ambitiøse program for udvikling af kunstig intelligens. Men det var også kontroversielt. For Kurzweils præcise forudsigelser har både gjort ham berømt og berygtet.

Profeten og problemerne

Når Ray Kurzweil taler om fremtiden, bliver de fleste lidt svimle.

Han går radikalt til værks og mener lige nu, at vi inden for en overskuelig fremtid når et punkt i menneskets historie, hvor computerens kompleksitet overskrider hjernens og den kunstige intelligens dermed kan vedligeholde og udvikle sig selv.

Perspektiverne er uoverskuelige og mildest talt langt ude. Eller for at bruge Kurzweils egne ord om en udvikling, der vil sprede sig uden for vores solsystem og gør alt stof i kosmos intelligent:

»Dét er universets endelige skæbne«.

Og det kommer fra manden, der meget tidligt forudså internettets globale udbredelse (og dets trådløse væsen) og i 1990 påstod, at en computer ville slå et menneske i skak i 2000. Det skete i 1997, da Garry Kasparov tabte til IBM-computeren Deep Blue.

Kritikerne betegner ham i bedste fald som en naiv optimist og i værste som en dårlig videnskabsmand med en livlig fantasi. Som biologen P.Z. Myers fra University of Minnesota, i forbløffelse over Kurzweils popularitet, sagde til magasinet Newsweek i 2009:

»Det er new age-spiritualitet – intet andet! Selv nørder vil gerne finde Gud et sted, og Kurzweil giver dem en mulighed for det«.

Samme Newsweek-artikel påpeger, at Kurzweil også har taget grueligt fejl. Eksempelvis havde han forudsagt, at der på det tidspunkt – i 2009 – ville være førerløse biler, og at stemmegenkendelse ville være vidt udbredt. Fem år senere viser det sig, at Kurzweil alligevel fik ret. Blot et par år for sent. Google-bilerne kan nu køre frit i Californien, og Siri er en fast del af en iPhone i dag.

Selv om han gang på gang har fået ret i sine spådomme, vil han altid blive mødt med skepsis.

I hvert fald indtil vi når det punkt ude i horisonten, hvor realiteterne vil fortælle, om han var en galopperende fantast eller en sand missionær.

Publiceret 9. oktober 2014

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce