Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Det var en stor dag. For Lars skulle have nye bukser. Når der ikke var råd til sko, klarede han sig igennem sommeren ved at rulle sine gummistøvler ned. Og bukser havde han kun ét par af. Så det var med en vis andagt, at Lars Hedegaard 12 år gammel i følge med sine stolte forældre marcherede ned til manufakturforretningen Westend i Vestergade i Horsens.
»Det var en fantastisk ting«, siger han.
»Derfor skulle hele familien udkommanderes«.
Den dag i 1954 fik Lars Hedegaard – ud over et par nye bukser – også en lektion, som han stadig husker i dag, 60 år senere. For mishaget i ekspedientens ansigt var ikke til at overse.
